30. august 2020
Hvad betyder en ægtepagt med skilsmissesæreje, når den ene ægtefælle dør?
En ægtepagt er en aftale med ægtefæller om, hvilken formueart de ønsker i ægteskabet og ved ægteskabets ophør, delingsformue eller særeje, og for hele eller dele af formuen.
Har man ikke oprettet en ægtepagt om særeje, bliver ægtefællernes formuer til delingsformue – hvilket betyder at ægtefællernes respektive positive formuer skal ligedeles ved ægteskabets ophør, uanset om det er på grund af separation, skilsmisse, eller hvis den ene af dem dør....»
23. juni 2020
Ægtefæller med mindreårige børn har siden april 2019, været tvunget til at gennemgå en tvungen refleksionsperiode på 3 måneder, hvis de ønskede direkte skilsmisse.
Refleksionsperioden var et politisk tiltag, der skulle kunne favne de ægtefæller der fortrød en skilsmisse, både af hensyn til børnene og familiens fortsatte sameksistens....»
10. juni 2020
Når en umyndig person bliver arving i et dødsbo, skal personen have en værge til at varetage sine interesser under arvesagen, ligesom at arvingens interesser skal varetages af en værge, hvis der er tvivl om, hvorvidt en arving er i live eller ikke kan findes....»
20. april 2020
Et adoptivbarn har ifølge arvelovens regler og som udgangspunkt samme ret til at arve som andre livsarvinger, medmindre adoptionsloven bestemmer andet.
Afgørende for adoptivbarnets arveret er, hvorvidt adoptionsbevillingen er udstedt før eller efter den 1....»
15. april 2020
Med mindre andet er bestemt, bliver al arv, der modtages fra f.eks. ens forældre, en del af delingsformuen – hvis arvingen er gift og ikke har oprettet ægtepagt om særeje.
Det betyder, at hvis arvingen efterfølgende måtte blive separeret eller skilt, skal arvingens ægtefælle have halvdelen af værdien af arvingens positive formue, inklusiv den modtagne arv....»
30. marts 2020
Når en ægtefælle dør, vælger den længstlevende ægtefælle ofte at sidde i uskiftet bo.
Det betyder i korte træk, at den længstlevende indtræder i den afdødes delingsformue/bo, og at arven til afdødes livsarvinger udskydes, indtil det uskiftede bo skiftes.
Uskiftet bo kan sagtens give mening i nogle tilfælde, men da den længstlevende overtager hele afdødes delingsformue inklusiv gælden, kan der være en økonomisk risiko forbundet med et uskiftet bo....»
24. marts 2020
For at nogle dokumenter er gyldige og virksomme, skal de være tiltrådt af enten en notar eller to vitterlighedsvidner.
Når et dokument skal vitterlighedspåtegnes, skal dokumentet underskrives foran de to vidner.
Vitterlighedsvidnernes opgave er at bevidne følgende:
1) Datoens rigtig - at datoen for underskriften er korrekt,
2) Underskriftens ægthed – at den der underskriver dokumentet, er den person, der står til at underskrive dokumentet, og endelig
3) Underskrivers myndighed - at den, der underskriver dokumentet, er i stand til at forstå, hvad han/hun er ved at skrive underskrive, og at underskriveren er ved sine ”fulde fem” på tidspunktet for underskriften....»
23. marts 2020
Alle offentlige myndigheder kører med nødberedskab i disse dage, og dermed også retten og notaren. Men betyder det så, at man ikke kan oprette et testamente?
Nej, det gør det ikke!
Retterne holder fortsat åbent med nødberedskab, og notaren kan fortsat kontaktes....»
10. marts 2020
En fremtidsfuldmagt er en slags forsikring, man ikke håber kommer i spil.
Skal en fremtidsfuldmagt sættes i kraft, er det fordi fuldmagtsgiver ikke længere selv er i stand til at varetage sine egne interesser, f.eks. på grund af sygdom eller et ulykkestilfælde....»
13. januar 2020
Medierne kører ofte udsendelser om familier, der er blevet splittet på grund af arvestridigheder.
Det må desværre bekræftes at det gamle ordsprog om, at man først kender sin familie, når man har arvet, mange gange har lidt sandhed i sig.
Det er de færreste, der har et ønske om, at deres efterladte skal ende i en længerevarende retssag omkring arvens fordeling, hvorfor mange sørger for at oprette et testamente, hvor arvens fordeling er klarlagt....»