Dødsbos fordring mod arving, skal behandles ved skifteretten
Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en tvist om dødsboets fordring mod en arving, er en tvist omfattet af dødsboskiftelovens § 54, stk. 2, hf, § 89, stk. 1 (tvister opstået i forbindelse med boets behandling om bl.a. retten til at arve, skal afgøres af skifteretten ved dom), eller om tvisten var omfattet af dødsboskiftelovens § 53, stk. 2, hvor beslutningen af væsentlige spørgsmål skal ske iht. afstemningsreglerne (sædvanligvis tvister om bl.a. sager, der påtænkes anlagt af boet mod tredjemand). Højesteret fandt at bobestyrer havde handlet i overensstemmelse med § 54, stk. 2, ved skriftligt at have redegjort for sin vurdering af tvisten om gældsbrevet, og samtidigt opfordret den arving denne vurdering gik imod (den arving, som boet herefter havde et krav imod), at anlægge sag, hvis arvingen var uenig i afgørelsen. Anlægger denne arving ikke en sag, fastslog højesteret, at bobestyrers vurdering herefter skal lægges til grund under boets videre behandling.