Ugifte samlevende arver ikke hinanden automatisk.
Hvis I som ugifte samlevende ønsker at arve hinanden, skal I oprette et testamente - enten sammen (et gensidigt/fælles testamente) eller hver for sig.
Som ugifte samlevende har I mulighed for at oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente. Med et udvidet samlevertestamente kan I tilgodese hinanden mest muligt og opnår gensidig arveret efter hinanden, som hvis I var gift.
Som ugifte samlevende betaler I 15 % i boafgift af arven efter hinanden.
På pensions- og forsikringsområdet opnår I som ugifte samlevende status som nærmeste pårørende, når I har boet sammen i 2 år forud for dødsfaldet. Medmindre I aktivt ændrer begunstigelsesindsættelsen på jeres pensioner og forsikringer, vil den længstlevende af jer automatisk modtage pensions- og forsikringssummer efter den førstafdøde. Hvis I har boet sammen i mindre end 2 år, kan I indsætte hinanden som begunstigede ved at rette henvendelse til jeres pensions- og forsikringsselskaber.
Hos PrivatretsAdvokaterne rådgiver vi ugifte samlevende, og vi har stor erfaring med udarbejdelse af testamenter, herunder udvidet samlevertestamente.
Du er velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om dine muligheder på tlf. 45 23 00 20.
Hvis vi skal hjælpe med udarbejdelse af et testamente, afregner vi efter anvendt tid med almindelig timetakst.
Ved et dødsfald, er det ofte naturligt, at det er den afdødes nærmeste familie – f.eks. samlever, ægtefælle ...»
Nye takster med årsskiftet Ved hvert årsskifte bliver takster og beløbsgrænser reguleret. Beløbsgrænserne ...»
Skifteret Hver af landets 24 byretter, har sin egen skifteret. En skifteret håndterer sager om økonomiske ...»
Suppleringsarv Når en ægtefælle dør, har den anden ægtefælle som udgangspunkt altid ret til tvangsarv. ...»
D O M Afsagt den 24. maj 2017 af Vestre Landsrets 13. afdeling (dommerne Henrik Bjørnager Nielsen, ...»