Hvis I som ægtefæller ikke ønsker at være sammen længere og gerne vil separeres, bør I overveje at søge juridisk bistand ved hver jeres advokat. Med juridisk bistand kan I finde ud af, hvordan I stilles rent juridisk, økonomisk og i forhold til børn ved separationen.
En separation er ikke en endelig opløsning af ægteskabet, men mere en prøveperiode, hvor I som ægtefæller går og overvejer, om I fortsat skal være gift, eller om I skal lade jer skille.
Der behøver ikke være en særlig årsag til, at I lader jer separere, og I har hver især ret til at søge separation. Der behøver ikke at være en begrundelse, udover at I ikke længere ønsker at være sammen.
En ansøgning om separation skal indsendes til Familieretshuset, og der betales et gebyr på DKK 825 (2024) herfor.
Hvis den ene af jer ønsker en direkte skilsmisse, men den anden ikke er enig i dette, vil I blive separeret. Efter en separationsperiode på 6 måneder vil I hver især have ret til at søge skilsmisse. Hvis I efter separationen ønsker at blive skilt, skal der indsendes en ny anmodning til Familieretshuset, som ligeledes koster et gebyr på DKK 825 (2024).
Vælger I at blive separeret, skal I som udgangspunkt flytte fra hinanden inden for 3 måneder, idet separationen ellers anses for bortfaldet automatisk. Hvis I fortryder separationen, kan I meddele Familieretshuset, at I ikke længere ønsker at være separeret, og jeres ægteskab vil igen være gældende.
En separation skal ledsages af en bodeling, hvor I opgør jeres formuefællesskab. Der skal ligeledes tages stilling til, om der skal betales ægtefællebidrag efter separationen.
Fraseparerede ægtefæller arver ikke hinanden, men det er ikke muligt at indgå nyt ægteskab, før man er blevet skilt.
Hos PrivatretsAdvokaterne er vi eksperter i familieret, herunder separation og skilsmisse.
Ønsker du juridisk bistand, er du velkommen til at ringe til os på tlf. 45 23 00 20 for en uforpligtende drøftelse af din situation.
Hvis vi skal bistå dig med sagen, afregner vi som udgangspunkt efter anvendt tid med almindelig timesats..
Hvis du har taget beslutningen om, at du ikke længere ønsker at være i dit ægteskab, er der to muligheder ...»
Skifteportalen er Domstolenes online platform til behandling af skiftesager, herunder dødsboer. Skifteportalen ...»
Der findes 24 retskredse i Danmark. Danmark blev i 2007 inddelt i 24 retskredse. Hver retskreds beklædes ...»