Dødsbobehandling - privat skifte

Man kan skifte et dødsbo ved privat skifte, hvis boet er solvent, hvis man kender til alle arvingerne, og hvis arvingerne er enige om, hvordan boet skal deles. Arvingerne skal være enige om, at der skal være tale om et privat skifte og derudover enige om alle beslutninger om boets behandling undervejs.

Et privat skifte kan behandles af arvingerne selv. I mange tilfælde vælger arvingerne imidlertid at få bistand fra en advokat til at bistå dem med bobehandlingen.

For at få boet udleveret til privat skifte skal mindst én arving være myndig og solvent, og boets aktiver må formodes at være større end boets passiver. Afdøde må desuden ikke have udelukket privat skifte ved testamente.

I behandlingen af et privat skifte skal der udarbejdes en åbningsstatus, boets aktiver og passiver skal håndteres, der skal afvikles gæld overfor boets kreditorer, samt foretages eventuelt salg eller udlæg af afdødes ejendom og værdipapirer. Når boet er endeligt afsluttet, udarbejdes boopgørelsen, og arven fordeles.

Åbningstatussen er en opgørelse over boets aktiver og passiver pr. dødsdagen. 

Boopgørelsen er det afsluttende regnskab over boets formue og bevægelserne fra dødsdagen til og med datoen for boets afslutning. 

Ved privat skifte er det vigtigt, at tidsfrister overholdes, da Skifteretten ellers kan bestemme, at boet skal overgå til et bobestyrerbo. 

Et privat skifte skal være afsluttet senest et år fra dødsdagen. Det vil sige, at datoen for boets afslutning senest skal ligge et år efter dødsdagen. Derefter har arvingerne 3 måneder til at udarbejde og fremsende boopgørelsen til skifteretten. 

Retsafgiften ved et privat skifte er DKK 1.500 til Skifteretten ved boets udlevering. Viser det sig ved boets afslutning, at boets aktiver er højere end DKK 1.500.000, betales der en yderligere retsafgift på DKK 9.000.

Hos PrivatretsAdvokaterne er vi eksperter i dødsbobehandling. For os er integritet, stabilitet og forudsigelighed en mærkesag, og vi sætter en ære i at vejlede arvinger bedst muligt i forbindelse med skiftet.

Du er velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om dine ønsker/behov på tlf. 45 23 00 20.

For at hjælpe med bobehandlingen ved et privat skifte, skal vi have en skiftefuldmagt, hvorefter vi sørger for alt det praktiske i boets behandling.

Udover den indledende telefoniske drøftelse, afregner vi som udgangspunkt efter anvendt tid med almindelig timesats.


Sådan foregår et privat skifte

Sådan foregår et privat skifte Når en person går bort, skal dødsfaldet anmeldes til kirkekontoret i ...»

Forskellen på privat skifte og forenklet privat skifte

Et privat skifte, uanset om det er under den forenklede proces eller ej, kræver enighed blandt arvingerne. ...»

Skifteportalen

Skifteportalen er Domstolenes online platform til behandling af skiftesager, herunder dødsboer.  Skifteportalen ...»

Retskreds

Der findes 24 retskredse i Danmark.  Danmark blev i 2007 inddelt i 24 retskredse. Hver retskreds beklædes ...»

Skifterettens kompetence til at behandle bo efter svensk statsborger

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 15. november 2019 Sag 158/2018 A, B og C (advokat Johan Hartmann ...»

Anmeldelse af restkrav i dødsbo - kontrakt om køb af bil

HØJESTERETS DOMafsagt fredag den 17. januar 2020Sag BS‐39568/2019‐HJR(1. afdeling)Boet efter A(advokat ...»

Vi er medlemmer af