Testamente mellem ikke-samboede ægtefæller, som ikke skulle arve hinanden, gyldigt

D O M

Afsagt den 24. maj 2017 af Vestre Landsrets 13. afdeling (dommerne Henrik Bjørnager Nielsen, Mogens Heinsen og Anders Raagaard (kst.)) i ankesag

V.L. B–1580–16

A
(advokat P, København)
mod
B
(advokat D, Holsted)

Retten i Esbjerg har den 30. september 2016 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS SKSd-1118/2015).

Påstande

For landsretten har appellanten, A, gentaget sin påstand for byretten.

Indstævnte, B, har påstået dommen stadfæstet.

A er også for landsretten meddelt fri proces.

Forklaringer
A, B, C, D og E har afgivet supplerende forklaring for landsretten.

A har supplerende forklaret, at hun blev ringet op af B, inden hun modtog brevet af 17. juni 2014 fra C. B sagde, at hun bare skulle skrive under på de papirer, hun modtog. B sagde ikke, at det var et arveafkald, hun skulle skrive under på, men det kunne hun så se, da hun fik brevet, hvormed en kopi af testamentet fulgte. Hun mener, at der også var en arveafkaldserklæring med det brev. Det kan dog godt have været senere. Det kom noget bag på hende. Efter at have talt med nogle bekendte besluttede hun sig for ikke at skrive under. Hun talte muligvis i telefon med C, men hun har ikke sagt, at hun ville give afkald på arv. Der var en højtidelighed i august 2014, hvor F´s aske blev strøet ud over vandet. Ved den lejlighed var B meget konfronterende og krævede faktisk, at hun skrev under på arveafkaldserklæringen, inden hun tog hjem igen. B sagde så, at hun havde tænkt sig at give 100.000 kr. hver til hende og hendes søster.

B har supplerende forklaret, at det kun var A og hendes søster, der fik 10.000 kr. i 2008. F havde to søstre, herunder I, som var A og P´s mor. Den anden søster hedder R. Hun har selv søskende. Hun flyttede i lejlighed den 9. november 2013. Det skulle have været den 1. november, men det blev udsat på grund af det, de troede, var en blodprop i hjernen. Frem til februar 2014 var F i fuld vigør. F blev boende i huset. De sås dagligt og spiste tit sammen. Det foregik oftest hos hende og ofte med fælles bekendte. De fik det meget bedre sammen, da de holdt op med at bo sammen. De var i starten af december 2013 sammen oppe ved C for at få skrevet nye testamenter. F talte ikke alene med advokaten. Hun fik selv oprettet et tilsvarende testamente, hvor hendes nevøer og niecer blev tilgodeset. De var enige om det. De var også sammen ved notaren den 8. januar 2014, hvor de begge skrev under på testamenterne. Da var det stadig hensigten, at de skulle skilles, og testamenterne blev lavet for at være på forkant med det. Det var i løbet af januar og februar 2014, det gik op for dem, at de ikke skulle skilles, da det nu gik godt med dem, men det er ikke noget, de har talt direkte om. Der var ikke nogen af dem, der havde lyst til at tage skridt til skilsmisse. Hun havde på dagen for F´s indlæggelse den 21. marts 2014 en samtale med F med et indhold som gengivet i bomødereferatet. Ingen af dem tænkte på testamentet som værende relevant. F var inden indlæggelsen syg, og han var faldet nogle gange. Han drak nok også meget for at dulme det, selv om det blev sagt til ham, at han skulle lade være med at drikke, da de så ikke kunne vurdere, om han var fuld eller syg. Hun og F flyttede sammen i sommeren 1989 og blev gift i 1999 på F´s 50 års fødselsdag. F var uddannet lærer, men har aldrig arbejdet som sådan. Han var ekspert i havpattedyr.

C har supplerende forklaret, at han nok var advokat for F i slutningen af 1980’erne, da han flyttede fra sin tidligere samlever, G. Da F gik tidligt på pension, blev han skipper og opsynsmand på et museumsskib, Johanne Dan. F og B kom sammen op til ham for at få at få rådgivning om de praktiske ting i anledning af, at de skulle flytte fra hinanden, og huset skulle sælges. F agerede mærkeligt i den tid, bl.a. havde han sagt op som skipper på Johanne Dan. De talte så også om, hvorvidt der skulle laves nye testamenter i tilfælde af en skilsmisse. Det var en fælles drøftelse. Han lavede så udkast, der kunne bruges, når det skulle træde i kraft. Det blev sendt den 9. december 2013, og den 17. december 2013 sendte han en tilrettet udgave. Den 8. januar 2014 sendte han den endelige udgave med notargenpart. Det kan være blevet afhentet eller bragt med bud. Han havde ikke i mellemtiden hørt om, at de var blevet skilt, men det gik han ud fra. Efter F´s død kom B ind til ham og fortalte bl.a., at F de sidste dage havde sagt, at hun skulle arve det hele. Først da fik han at vide, at de slet ikke var blevet skilt. Han talte ikke med F under dennes sygdom. Han mener, at han talte i telefon med A mellem de to breve, han sendte, men han fik ikke en afklaring fra hende.

D har supplerende forklaret, at hun, hendes mand og hendes børn skrev mindeordene efter F´s død. F kom dagligt på Quedens Gaard, hvor B også arbejdede. Hun besøgte F på sygehuset i Esbjerg, inden han blev overflyttet til Odense. Hun har aldrig hørt F tale om, at han og B skulle skilles, men hun fik den mail, som blev sendt den 9. oktober 2013. Da de ikke længere boede sammen, var de bedste venner og sammen om meget.

E har supplerende forklaret, at han besøgte F én gang på hospitalet i Odense. Indimellem var F meget klar og spurgte til dagligdags ting, og indimellem faldt han hen. F ville gerne høre, hvordan B havde det. F og B var vidnets genboer og meget gode venner.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.
Landsrettens begrundelse og resultat F og B meddelte den 9. oktober 2013 bekendtskabskredsen, at de skulle skilles, og at B fraflyttede den fælles bolig. I tiden herefter delte de deres fælles aktiver, og den 9. november 2013 flyttede B ind i sin egen lejlighed. De henvendte sig i december 2013 til advokat C, bl.a. med henblik på oprettelse af nye testamenter.

Hverken efter ordlyden af testamentet af 8. januar 2014, hvoraf blandt andet fremgår, at F og B var flyttet fra hinanden og ikke længere skulle arve hinanden, eller efter sagens oplysninger i øvrigt, er der grundlag for at anse det for en afgørende forudsætning for F´s testamentariske bestemmelser, at han og B fulgte samlivsophævelsen op med en formel skilsmisse, eller for at lægge til grund, at F var af den opfattelse, at testamentet kun fandt anvendelse, såfremt han og B blev skilt. Der er heller ikke tilstrækkelige holdepunkter for, at testamentet i øvrigt skulle have fået et indhold, som ikke var tilsigtet af F, eller at det skyldtes andre forhold end et ønske om at opretholde testamentet, at det ikke blev tilbagekaldt.

Der er således ikke grundlag for at tilsidesætte testamentet som ugyldigt i medfør af arvelovens § 77, stk. 1, eller § 76.
Landsretten tager derfor A´s påstand til følge som anført nedenfor.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal B betale sagsomkostninger for begge retter til statskassen med i alt 68.840 kr. Beløbet omfatter 8.840 kr. svarende til den retsafgift, der skulle have været betalt, såfremt A ikke havde haft fri proces, og 60.000 kr. til udgifter til advokatbistand.

Beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand er inkl. moms. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi ud fra testamentet og oplysningerne om bobeholdningen og på sagens omfang.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t:

B skal anerkende, at testamente oprettet af F for notaren den 8. januar 2014 skal lægges til grund ved arvens fordeling i boet efter F.

B skal betale sagens omkostninger for begge retter til statskassen med 68.840 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.

Henrik Bjørnager Nielsen       Mogens Heinsen      Anders Raagaard (kst.)