Regnefejl i fællesboopgørelse berigtiget

HØJESTERETS KENDELSE
afsagt mandag den 11. marts 2019
Sag 93/2018

A
(advokat Henrik Ehlers)
mod
B
(advokat Anne Broksø)

I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Lyngby den 26. oktober 2017 og af Østre
Landsrets 15. afdeling den 21. december 2017.

I påkendelsen har deltaget tre dommere: Poul Dahl Jensen, Henrik Waaben og Lars Hjortnæs.

Påstande
Kærende, A, har nedlagt påstand om, at der i boopgørelsen af 6. september 2017 foretages en
rettelse under punkt 3 ”A-Holding A/S”, således at det angivne beløb på 8.182.681 kr. ændres
til 9.039.321,90 kr. med den konsekvens, at As nettobodel reduceres med 856.640,90 kr., og
at Bs boslodskrav reduceres med 428.320,45 kr., subsidiært at sagen hjemvises til landsretten
eller skifteretten med henblik på, at regnefejlen rettes, herunder som led i en genoptagelse af
sagen, mere subsidiært, at sagen hjemvises til landsretten til fortsat behandling, herunder med
henblik på at landsretten behandler indsigelsen mod forhold omfattet af regnefejlen.

Indkærede, B, har påstået frifindelse.

Supplerende sagsfremstilling
A og B blev den 14. juli 2011 skilt ved bevilling fra Statsforvaltningen Hovedstaden. Advokat
Maryla Rytter Wroblewski blev udpeget som bobehandler ved ægtefælleskiftet.

Den 17. februar 2015 sendte bobehandleren et udkast til boopgørelse til skifteretten og parterne
med oplysning om, at indsigelser mod boopgørelsen skulle sendes til skifteretten inden for
4 uger. Af udkastet fremgik, at parterne havde aftalt den 31. december 2011 som ophørsdag
for, hvilke aktiver og passiver der var omfattet af bodelingen. Bodelingen omfattede As
selskab, A-Holding A/S, der var medtaget på hans bodel til en værdi af 23.796.925 kr., som
var fastsat på grundlag af selskabets egenkapital pr. 31. december 2013 med efterfølgende
reguleringer. Af hensyn til den udskudte skat på kapitalandelene var der beregnet et fradrag på
42 % til kurs 90, hvilket i boopgørelsen var anført til 8.138.597 kr. Det fremgik af et særskilt
bilag, at skatteopgørelsen tog udgangspunkt i en beregning af den udskudte skat for 2011.
B og A fremsatte henholdsvis den 16. og 17. marts 2015 indsigelser mod udkastet til
boopgørelse over for bobehandleren. A gjorde gældende, at A-Holding var udtaget af ham
under bobehandlingen, og at selskabet derfor skulle værdiansættes med udgangspunkt i
værdien pr. ophørsdagen den 31. december 2011.

Den 20. marts 2015 sendte bobehandleren et tilrettet udkast til boopgørelse på baggrund af
parternes bemærkninger. Bobehandleren afviste As indsigelse om udtagelse af A-Holding, da
der efter hendes opfattelse ikke var truffet en aftale herom under bobehandlingen.

Den 27. marts 2015 fremkom A med bemærkninger til bobehandlerens reviderede udkast til
boopgørelse, og han fastholdt synspunktet om udtagelse.

Den 17. april 2015 bestemte skifteretten, at der skulle anlægges sag, hvis A fastholdt
indsigelserne, jf. ægtefælleskiftelovens § 2, stk. 1.

A anlagde herefter sag ved skifteretten, hvor han bl.a. nedlagde påstand om, at A-Holding
skulle anses for udtaget af ham pr. ophørsdagen den 31. december 2011.

Skifteretten afsagde dom den 27. juni 2016, hvorved B blev frifundet for påstanden
vedrørende udtagelse af A-Holding. Af skifterettens dom fremgår, at A under
hovedforhandlingen gjorde indsigelse mod beregningen af fradraget for den udskudte skat for
selskabet. Skifteretten bemærkede, at der ikke var fremkommet rettidig indsigelse over for
bobehandleren herom, og at der heller ikke var nedlagt nogen påstand herom.

Dommen blev af A anket til landsretten, hvor A nedlagde en ny subsidiær påstand om
regulering af skatten, hvis han ikke fik medhold i påstanden om udtagelse af A-Holding pr.
ophørsdagen.

Ved indledningen af hovedforhandlingen den 28. februar 2017 afviste landsretten denne subsidiære
påstand med henvisning til retsplejelovens § 383, stk. 1, og § 384 og ægtefælleskiftelovens
§ 32. Under hovedforhandlingen forklarede bobehandleren følgende om skatteberegningen:

”Når der i den endelige boopgørelse, hvor boet sluttede pr. 31. december 2013, er anført
udskudt skat for 2011, vil hun tro, at det skyldes, at hun ikke havde et 2013-regnskab at
arbejde med, da hun lavede sit oprindelige udkast, og at der dermed er tale om en reminiscens
herfra. Det er formentlig et tal, som hun havde fået fra As revisor. Hvis der var
kommet rettidige indsigelser herom i forbindelse med boopgørelsen, ville hun sikkert
have taget højde herfor i den reviderede boopgørelse.”

Den 28. marts 2017 afsagde landsretten dom og fandt, at A-Holding ikke var udtaget forud for
boets slutning den 31. december 2013, idet det ikke kunne føre til et andet resultat, at der i
boopgørelsen muligt var en fejl ved opgørelsen af udskudt skat, som der ikke rettidigt var
gjort indsigelse mod.

Den 31. august 2017 anmodede skifteretten telefonisk bobehandleren om at tilrette udkastet til
boopgørelse på grundlag af landsrettens dom.

Den 6. september 2017 sendte bobehandleren et revideret udkast til boopgørelse til skifteretten
og parterne. Bobehandleren oplyste i fremsendelsesbrevet, at skifteretten havde bedt hende
om at genoptage bobehandlingen efter ægtefælleskiftelovens § 35 med henblik på at korrigere
boopgørelsen efter landsrettens dom. I den reviderede opgørelse var værdien af AHolding
opgjort til 23.913.550 kr. efter en mindre justering foretaget på baggrund af landsrettens
dom. Fradraget for udskudt skat var nu anført til 8.182.681 kr.

Den 14. september 2017 gjorde A indsigelse mod den reviderede opgørelse og anførte, at
bobehandlingen den 6. september 2017 var blevet genoptaget. A anførte, at der var en
regnefejl i procentberegningen af fradraget for den udskudte skat, idet 42 % af 23.913.550 kr.
med kurs 90 udgør 9.039.321,90 kr., der skulle indgå i opgørelsen i stedet for 8.182.681 kr.

Ved afgørelse af 26. oktober 2017 afviste skifteretten bl.a. at rette fejlen og stadfæstede boopgørelsen
på grundlag af bobehandlerens udkast af 6. september 2017.

I skifterettens retsbog hedder det bl.a.:

”Skifteretten bemærkede, at det må lægges til grund, at advokat Henrik Ehlers på vegne
af A ikke inden fristen i ægtefælleskiftelovens § 31, stk. 2, rettidigt er fremkommet med
sin indsigelse imod udkastet til boopgørelse.

Henset hertil, og da advokat Anne Broksø på vegne B har protesteret imod, at der
foretages en rettelse i udkastet til boopgørelse på grundlag af indsigelsen, finder
skifteretten ikke, at skifteretten i medfør af retsplejelovens § 221 kan foretage en rettelse
heraf.”

Skifterettens beslutning blev af A kæret til landsretten, der ved kendelse af 21. december 2017
stadfæstede skifterettens afgørelser i det omfang, de var taget under påkendelse. I kendelsen
hedder det bl.a.:

”Skifterettens beslutning angående berigtigelse i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1
eller 2, er ikke genstand for anke eller kære, jf. retsplejelovens § 221, stk. 3, 2. pkt.
Landsretten kan derfor ikke tage kæren af skifterettens beslutning om ikke at berigtige
boopgørelsen i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1, under påkendelse.”

Den 26. april 2018 gav Procesbevillingsnævnet A tilladelse til at kære landsrettens kendelse
til Højesteret. Under Procesbevillingsnævnets behandling af ansøgningen blev der den 20.
april 2018 afgivet et indlæg fra bobehandleren, der udtalte sig til støtte for at meddele
kæretilladelse og oplyste, at hun formentlig ville have korrigeret skatteberegningen, såfremt
hun var blevet gjort opmærksom på fejlen.

Anbringender
A har anført navnlig, at der i retsplejelovens § 221 er hjemmel til at rette regnefejlen i
boopgørelsen. Landsretten har ikke været afskåret fra at prøve skifterettens afgørelse om dette
spørgsmål. Der gælder ingen frist for fremsættelse af indsigelse om evidente regnefejl, da
sådanne fejl aldrig vil blive frafaldet med vilje. Dette understøttes bl.a. af forarbejderne til
ægtefælleskiftelovens § 31, stk. 2, hvoraf fremgår, at bestemmelsen ikke tager sigte på åbenbare
skrivefejl mv., idet sådanne til enhver tid kan rettes af skifteretten efter princippet i retsplejelovens
§ 221.

Rettelse kan endvidere ske efter ægtefælleskiftelovens § 31, stk. 2, da der er tale om en fejl,
som knytter sig til en tidligere rettidigt fremsat indsigelse i forhold til en juridisk vurdering,
som angår værdiansættelsen af A-Holding. Sagen er desuden genoptaget af skifteretten, jf.
ægtefælleskiftelovens § 35, og indsigelsen må derfor under alle omstændigheder anses for
rettidig og skal følgelig behandles af skifteretten.

Der er endelig også grundlag for at behandle indsigelsen efter ægtefælleskiftelovens § 31, stk.
3, eftersom B ellers vil blive ugrundet beriget på hans bekostning på grund af en evident fejl,
der er begået af skifterettens bobehandler ved en beregning. Der bør være mulighed for
berigtigelse i forbindelse med skiftet, således at man ikke behøver at gennemføre de
erstatningssager, der som en konsekvens af fejlen er blevet anlagt mod hans advokat, bobehandleren
og B, og som er udsat på Højesterets afgørelse i denne sag.

B har anført navnlig, at boet ikke har været genoptaget efter ægtefælleskiftelovens § 35, da de
ændringer, bobehandleren skulle foretage efter landsrettens dom af 28. marts 2017, ikke har
nødvendiggjort en fornyet sagsbehandling. Når bobehandleren i sit brev til parterne skrev, at
bobehandlingen blev genoptaget, må det således forstås sådan, at hun alene genoptog arbejdet
med sagen for at få det sidste rettet til, men ikke at sagen formelt blev genoptaget.

Indsigelsen vedrørende skattetallene var ikke kommet skifteretten i hænde den 17. marts
2015, og derfor er indsigelsen fremkommet for sent og kan ikke tages under pådømmelse, jf.
ægtefælleskiftelovens § 31, stk. 2, jf. § 29, stk. 2. Der er ikke grundlag for undtagelsesvist at
behandle indsigelsen efter ægtefælleskiftelovens § 31, stk. 3. Denne bestemmelse omfatter
alene sager, hvor en indsigelse er fremsat for sent på grund af undskyldelige omstændigheder,
f.eks. ved sygdom, hvilket ikke er tilfældet i denne sag. A har under hele sagen været
repræsenteret ved advokat. Indsigelsen fremkom først under hovedforhandlingen ved
skifteretten den 30. maj 2016 og var end ikke nævnt i hans påstandsdokument i sagen.

Højesterets begrundelse og resultat
Det fremgår af skifterettens retsbog af 26. oktober 2017 bl.a., at skifteretten fandt, at den ikke
kunne rette den påberåbte fejl i boopgørelsen, som dette kæremål angår, i medfør af retsplejelovens
§ 221.

Landsretten har i kendelsen af 21. december 2017 anført, at skifterettens beslutning angående
berigtigelse i medfør af retsplejelovens § 221 ikke kan tages under påkendelse, idet den ikke
er genstand for anke eller kære, jf. § 221, stk. 3, 2. pkt.

Højesteret finder, at det anførte i skifterettens retsbog må forstås sådan, at skifteretten fandt, at
en berigtigelse ikke ville kunne ske med hjemmel i retsplejelovens § 221. Kæreforbudet i §
221, stk. 3, 2. pkt., er ikke til hinder for, at dette spørgsmål prøves, jf. herved UfR 1972.947
H.

Højesteret finder, at rettelse af værdien 8.138.597 kr. – korrigeret til 8.182.681 kr. efter landsrettens
dom af 28. marts 2017 – i boopgørelsens beregning af aktiver og passiver i selskabet
A-Holding kan ske med hjemmel i retsplejelovens § 221 i det omfang, der blot er tale om en
regnefejl, idet skifteretten den 26. oktober 2017 har truffet afgørelse om at stadfæste boopgørelsen.

Højesteret hjemviser herefter sagen til skifteretten med henblik på at træffe beslutning om
rettelse i henhold til retsplejelovens § 221.

Thi bestemmes:

Landsrettens og skifterettens kendelser ophæves, og sagen hjemvises til skifteretten.

Statskassen skal i kæremålsomkostninger for landsretten og Højesteret inden 14 dage betale i
alt 5.000 kr. til A.