Virksomhedsejer og skilsmisse

Beslutningen om separation eller skilsmisse er sjældent nem og de praktiske gøremål som følger herefter, som at skulle fortælle børnene det, finde nye boliger, finde en løsning omkring børnene, dele indboet mv., er ofte svære men nødvendige øvelser, man skal igennem.

Hvis man samtidig står som ejer af en virksomhed, og virksomheden ikke er blevet særeje, kan virksomhedens drift og økonomi blive berørt af skilsmissen.

Har man ikke oprettet ægtepagt om særeje, er udgangspunktet, at alt, hvad ægtefællerne hver i sær ejer, skal deles med den anden ægtefælle ved bodeling, enten ved død eller skilsmisse.

Som virksomhedsejer kan det have voldsomme økonomiske konsekvenser, hvis virksomhedens værdi skal deles med en tidligere ægtefælle.

Med mindre ægtefællerne aftaler andet, medregnes samtlige aktiver og passiver, som ægtefællerne ejede på tidspunktet for skilsmissebegæringens indgivelse, da det er det tidspunkt, formuefællesskabet ophører officielt. Hvilken værdi, de enkelte aktiver og passiver skal optages med, afhænger enten af ægtefællernes aftaler og ellers af handelsværdien på tidspunktet for bodelingens/boopgørelsens afslutning.

Har ægtefællerne f.eks. haft ophævet samlivet og det praktiske økonomiske fællesskab i en længere periode forud for skilsmisse-/separationsbegæringen, kan det sene ophørstidspunkt og eventuelle værdistigninger have en stor betydning.

Eksempel

Den ene ægtefælle ønsker skilsmisse. Parret har ikke haft oprettet ægtepagt om særeje, og begge ægtefællers formuer er delingsformue. Parrets bolig – et hus - ejes af ægtefællerne i lige sameje. Manden ejer derudover en tandlægepraksis og sin bil, og hustruen ejer et sommerhus sammen med sin bror og sin egen bil.

Ved skilsmissen bliver parterne enige om, at manden skal overtage huset, sin tandlægepraksis og øvrige egne ejendele. Hustruen udtager sin andel af sommerhuset og sin bil. Da skilsmissebegæringen indsendes, har parterne haft ophævet samlivet i 7 måneder. I den periode har manden brugt ekstra tid på sin praksis og har øget patienttilgangen og dermed også virksomhedens omsætning. Ved skilsmissebegæringen kan ægtefællerne ikke blive enige om værdien af virksomheden, og handelsværdien fastsættes ud fra middelværdien af tre uvildige vurderinger. Nettoværdien bliver sat til DKK 6.000.000. Friværdien i huset er DKK 2.500.000, og mandens bil optages til en værdi af DKK 100.000. Hustruens andel i sommerhuset udgør netto DKK 800.000, og bilen er DKK 80.000 værd i handelsværdi.

Mandens nettobodel udgør DKK 7.350.000 (6.000.000 + 1.250.000 + 100.000) og hustruens DKK 2.130.000. I alt udgør fællesboet DKK 9,48 mio. Hver ægtefælle skal herefter have DKK 4.740.000. Hustruen har udtaget værdier for DKK 880.000 og manden for DKK 8.600.000. Manden skal derfor godtgøre hustruen DKK 3.860.000.

Mandens økonomiske tilsvar over for hustruen belaster på denne måde ikke blot mandens privatøkonomi, men i betydelig grad også tandlægeklinikkens økonomi.

I disse tilfælde kan det forekomme, at ejer-ægtefællen vælger at køre virksomhedens værdi ned og i værste fald lade virksomheden lukke helt. Dette påvirker naturligvis virksomhedens værdi, men hvis virksomheden omfatter flere ejere, lider de andre virksomhedsejere et væsentligt tab på grund af den ene virksomhedsejers privatlivs forhold.

Uanset om ejer-ægtefællen måtte have en interesse i at holde virksomhedens værdi så langt nede som muligt, har den øvrige ejerkreds typisk modstridende interesser. Har en ejer-ægtefælle ikke råd til at godtgøre den anden ægtefælle økonomisk uden om virksomhedens økonomi, kan det have den konsekvens, at det må forsøges at optage lån i virksomheden – noget de færreste långivere eller den øvrige ejerkreds er særligt positive overfor i sådanne situationer, at ejer-ægtefællen må forsøge at sælge sin ejerandel, eller at den anden ægtefælle må få sin økonomiske kompensation ved at blive en del af virksomhedens ejerkreds. Sidste mulighed kan i visse virksomhedstyper ikke altid lade sig gøre.

Havde virksomhedsejerne i ejeraftalen betinget sig, at de enkelte virksomhedsejere opretter ægtepagter om særeje for virksomheden, vil virksomheden kunne fortsætte uændret, og ejer-ægtefællens andel af virksomheden holdes uden for ægtefælleskiftet således:

Eksempel

Samme udgangspunkt som før, dog har ægteparret indgået en ægtepagt om skilsmissesæreje for mandens virksomhed og resten af parrets formue er delingsformue. Mandens delingsformue består herefter af bilen og halvdelen af huset, i alt DKK 1.350.000. Tandlægepraksissen tilhører mandens særeje og holdes uden for ægtefælleskiftet. Hustruens delingsformue består af bilen, andel i sommerhuset og halvdelen af huset, i alt DKK 2.130.000. Den fælles nettoformue udgør i alt DKK 3.480.000, hvoraf ægtefællernes boslod hver udgør DKK 1.740.000. Manden udtager huset og bilen, i alt DKK 2.600.000 og må derfor godtgøre hustruen den for meget udtagne ved kontant tilsvar på DKK 860.000.

Mandens andel af virksomheden henstår økonomisk upåvirket af skilsmissen, og mandens likvide behov er reduceret fra DKK 3.860.000 til DKK 860.000.

Det er derfor vigtigt, at ægtefæller, især hvor den ene eller begge ejer en virksomhed, overvejer, hvordan de ønsker en eventuel bodeling gennemføres, før de står i den aktuelle situation. Overvejelserne bør både omfatte bodeling som følge af separation og skilsmisse, men også tage højde for dødsfaldssituationen, idet denne situation også kan have store økonomiske konsekvenser for både virksomheden og den efterlevende ægtefælle.

---oooOooo---

Hos PrivatretsAdvokaterne bistår vi vores klienter i processen og rådgiver om mulighederne og konsekvenserne – både i forhold til en ejeraftale, en ægtepagt og eller et testamente, alt efter hvilken løsninger vores klient ønsker og hvilke behov klienten har.

Du er velkommen til at kontakte os for en uformel drøftelse af din situation. Vælger du herefter vores bistand, afregner vi efter anvendt tid med almindelig timesats.