Skal gæld deles, når man bliver skilt?

Skal gælden deles, når man bliver skilt?

I forbindelse med en separation og skilsmisse følger typisk en deling af fællesboet.

Er man gift, og har man ikke lavet en ægtepagt om hel eller delvis særejeformue, har man det, der hedder delingsformue i ægteskabet – det tidligere formuefællesskab.

Betegnelsen ”formuefællesskab” er blevet ændret til delingsformue, da ”Formuefælleskab” fejlagtigt henledte til den antagelse, at alt hvad ægtefællerne ejede og skyldte tilhørte dem i fælleskab.

Derfor ændrede man betegnelsen til delingsformue, som giver en mere retvisende beskrivelse af forholdene, dvs. den formue, der skal deles, når ægteskabet ophører.

Mens ægteskabet består, ejer og råder ægtefællerne hver i sær over deres egne formuer. Det vil sige, de aktiver som manden køber tilhører manden, ligesom de aktiver hustruen køber, tilhører hustruen. Tilsvarende gælder for gæld. Gælden tilhører kun den, der stifter den.

Der siges i fagsprog, at ægtefællerne har ”særråden og særhæften” under ægteskabet – ægtefællerne råder hver især over deres respektive formuer og hæfter for den gæld, de selv stifter/har.

Ved ægteskabets ophør – på grund af separation, skilsmisse og død – skal fællesboet deles. Til brug for bodelingen laves typisk et regnskab over ægtefællernes respektive formuer – henholdsvis hvilke aktiver og passiver de hver i sær har, således at man har et overblik over parternes nettoformuer. Her har det stor betydning, hvem der er ejer af hvilke genstande og hvilken gæld.

Når der er overblik over ægtefællernes respektive nettoformuer, skal positiv nettoformue deles. Har begge ægtefæller positive nettoformuer, deles deres respektive Har den ene ægtefælle en negativ formue og den anden en positiv formue, så er det alene den positive formue der deles. Negativ nettoformue deles derfor ikke. Der er tale om en kvantitativ deling og ejer-ægtefællen kan derfor blot godtgøre den anden ægtefælle halvdelen af værdien af den positive formue.

Det betyder i praksis, at de aktiver og den gæld, en ægtefælle har, som udgangspunkt forbliver hos ægtefællen.

Køber ægtefællerne genstande i fællesskab, og skriver begge under på gælden, tilhører genstanden og den eventuelle tilhørende gældsforpligtelse dem i fællesskab, og de hæfter derfor begge for gælden. Ægtefællerne skal herefter beslutte, hvad der skal ske med fællesaktivet, om det f.eks. skal sælges eller overtages af den ene ægtefælle.

Betydningen af hvem der svinger dankortet, når en genstand købes, kan derfor være af stor vigtighed, ligesom det kan have store konsekvenser for bodelingen, om en gæld stiftes af den ene eller begge ægtefæller.

Er du i tvivl om, hvordan du er stillet ved en kommende bodeling, eller ønsker I at oprette en ægtepagt mv., er du/I velkomne til at kontakte os for en uformel drøftelse.

Hos PrivatretsAdvokaterne har vi speciale inden for familie- og arveretten. Vi rådgiver vores klienter omkring de juridiske forhold, der relaterer sig til privatlivet, herunder blandt andet forhold før, under og efter ægteskabet, ved død mv.

Ønsker du juridisk bistand i forbindelse med f.eks. en bodeling, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 4523 0020.

Vi afregner efter anvendt tid efter almindelig timesats.