Økonomiske overvejelser du bør gøre dig, hvis du skal separeres/skilles

En separation eller skilsmisse kan ofte være en stor belastning, hvor mange kan opleve emotionelle udfordringer og forvirring. Hvis der tillige er børn, er der også hensynet til dem, som skal med i ens overvejelser.

Derfor glemmer mange at overveje, hvilke økonomiske konsekvenser en separation eller skilsmisse kan have. En separation eller skilsmisse kan koste mange penge, og derfor bør man gøre sig en del overvejelser forinden.

Er der ikke indgået en ægtepagt med særeje, er udgangspunktet, at alt deles ligeligt undtaget pensionsordninger. Er der derimod indgået en ægtepagt, fordeles aktiverne i overensstemmelse hermed.

Bodeling

I henhold til de almindelige regler skal et fællesbo som udgangspunkt deles ligeligt ved separation eller skilsmisse. Hver af ægtefællernes bodel skal gøres op for sig, hvorefter halvdelen af værdien af ens aktiver overdrages til den anden. Det er kun aktiver, som skal overdrages, dvs. har den ene af ægtefællerne kun passiver (gæld), overdrages der ikke fra dennes bodel til den anden. Dette kan medføre, at ægtefællerne ikke altid går ud af ægteskabet med lige meget hver.

Kompensation

I forbindelse med bodelingen kan det bestemmes, at den ene ægtefælle skal betale kompensation til den anden, hvis denne ægtefælle har medvirket til at bevare eller forøge den anden ægtefælles formue under ægteskabet. Der kan her være tale om et særeje, som ikke skal medtages ved delingen af fællesformuen ved separation eller skilsmisse. Den anden ægtefælle vil ofte have udført arbejde i hjemmet, sørget for børnene, sørget for familiens udgifter eller lignende.

Dette sikrer, at den som ikke måtte eje særejet, men som har medvirket til at bevare og forøge særejet, ikke vil gå ud af ægteskabet tomhændet.

Skævdelingsreglen

Er der tale om et kortvarigt ægteskab, hvor det er den ene ægtefælle, som har indbragt størstedelen af formuen i ægteskabet, og hvor en ligedeling af fællesboet vil være helt urimelig, kan man anvende skævdelingsreglen, hvorefter man ved separation eller skilsmisse hver især går ud af ægteskabet med egne aktiver enten helt eller delvist.

Ægteskaber, som har varet i ca. 5 år, anses som udgangspunkt ikke for at være kortvarige. Forudgående samliv tæller også med i de 5 år. Man skal desuden tage højde for, om der har været et økonomisk fællesskab under ægteskabet.

Skævdelingsreglen sikrer ægtefællen med den største formue, hvis denne har giftet sig med en partner med forkerte intentioner uden at have indgået ægtepagt forinden. Skævdelingsreglen kan dog som nævnt kun anvendes i kortvarige ægteskaber.

Pensionsopsparinger

Rimelige pensionsopsparinger skal ikke deles ved separation eller skilsmisse, og ægtefællerne udtager som udgangspunkt egne pensionsopsparinger.

Er der tale om en ekstra pensionsopsparing, eller hvis en ægtefælle har indbetalt ekstraordinære bidrag til pensionsordningen, kan det bestemmes, at denne skal deles, således at den anden ægtefælle ikke bliver stillet urimeligt. Hvis ægtefællerne ikke kan blive enige, er det Skifteretten, der tager stilling til spørgsmålet om deling af pensioner.

Der er mulighed for at stille krav om fællesskabskompensation, hvis den ene ægtefælle har opsparet mindre end rimeligt til sin pension, fordi ægtefællen har arbejdet mindre eller været hjemmegående af hensyn til den anden ægtefælle eller husholdningen i øvrigt. Der er desuden mulighed for at kræve rimelighedskompensation, hvis den ene ægtefælle stilles urimeligt pensionsmæssigt. Rimelighedskompensation kræver, at ægteskabet har været af længere varighed (mindst 15 år), og at der er stor forskel i ægtefællernes pensionsopsparinger.

Ægtefællebidrag

I forbindelse med en separation eller skilsmisse skal der tages stilling til, hvorvidt den ene ægtefælle skal betale ægtefællebidrag til den anden i tiden efter separationen eller skilsmissen. Kan ægtefællerne ikke blive enige om spørgsmålet, skal det afgøres af retten under en separation eller skilsmissesag.

Ægtefællebidrag er oftest relevant, hvis en af ægtefællerne har været hjemmegående eller arbejdet færre timer end det normale for at varetage familiens interesser, således at den anden ægtefælle har haft mulighed for at gøre karriere.

En separation eller skilsmisse kan stille den ene ægtefælle ringere, hvis vedkommende ikke har et ordenligt indtægtsgrundlag, og derfor kan det bestemmes, at den anden skal betale ægtefællebidrag til denne.

Hvis der aftales ægtefællebidrag, skal man finde ud af, hvor længe der skal betales bidrag, og hvor meget der skal betales.

Udgangspunktet er, at ægtefællebidraget skal anses for at være rimeligt. Bliver ægtefællerne ikke selv enige, er det Familieretshuset, der fastsætter bidragets størrelse.

Bidragspligten vil i de fleste tilfælde være tidsbegrænset og oftest i maksimalt 10 år, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Som hovedregel fastsættes ægtefællebidragets størrelse som 1/5 af forskellen mellem indtægten hos den bidragspligtige og den bidragsberettigede. Derudover tages der hensyn til, hvilken indtægt den bidragsberettigede har. Har den bidragsberettigede ingen indtægt, kan det være bebyrdende for den bidragspligtige, og derfor vil Familieretshuset i de situationer benytte et fiktivt indtægtsgrundlag på ca. kr. 120.000 om året for den bidragsberettigede. Herefter kan man beregne størrelsen på bidraget. Lønindkomsten bliver beregnet før skat og arbejdsmarkedsbidrag, dog med fradrag for ATP og obligatoriske pensionsindbetalinger, som måtte anses for rimelige.

Ægtefællebidragets størrelse kan i visse tilfælde blive ændret senere, hvis indtægterne for den bidragspligtige eller bidragsberettigede tilsvarende ændrer sig.

Børnebidrag

Ved separation eller skilsmisse vil forældre som udgangspunkt bevare den fælles forældremyndighed over deres børn. Ved separation eller skilsmisse skal man finde ud af, hvordan børnene skal deles mellem sig. Uanset hvordan denne fordeling måtte blive, har begge forældre pligt til at forsørge deres børn. Ved fælles forældremyndighed kan man sammen aftale, hvordan forsørgelse af barnet skal ske, den ene kan f.eks. hjælpe med at betale for nogle af barnets udgifter, som f.eks. tøj, rejser, fritidsaktiviteter osv., hvorefter det kan aftales, at ingen betaler børnebidrag til den anden. Dette vil ofte være tilfældet, hvis det aftales at børn opholde sig lige meget ved hver forælder.

Såfremt man ikke overholder forsørgelsespligten, kan Familieretshuset bestemme, at den ene forælder skal betale børnebidrag til den anden, dvs. til den som barnet bor hos.

Får den ene forælder ved separation eller skilsmisse fuld forældremyndighed, vil den anden forælder normalt skulle betale børnebidrag til denne.

Forældrene aftaler som udgangspunkt selv omfanget af børnebidraget. Kan forældrene ikke blive enige, kan man anmode Familieretshuset om hjælp, som herefter vil fastsætte bidragets størrelse.

---oooOooo---

Hos PrivatretsAdvokaterne er vi eksperter i familieret og bodeling, og du er altid velkommen til at ringe til os på telefon 45 23 00 20 for en uformel og uforpligtende drøftelse vedrørende separation og skilsmisse eller deling af fællesboet.

Vi afregner efter anvendt tid med almindelig timesats.