Ved mange skilsmisser står ægtefællerne med den tidligere fællesbolig, som ingen af dem har økonomisk mulighed for at blive boende i alene.
Samtidig står flere med ønsket om at kunne bibeholde de kendte rammer for børnene, og hvordan bliver man boende i huset, hvis man ikke kan overkomme den økonomiske byrde alene?
I enkelte tilfælde kan parterne blive enige om en økonomisk løsning, hvor ønsket om, at den ene ægtefælle bliver i boligen med børnene, vejer tungere end ønsket om økonomisk ligedeling.
Der er naturligvis altid den mulighed, at en del af boligen lejes ud – men det er sjældent en løsning, som banken eller den tilbageværende ægtefælle egentlig ønsker.
Derimod kan man - hvis boligen i øvrigt tillader en fornuftig opdeling – overveje at oprette et bofællesskab.
Netop denne model blev for et års tid siden løsningen i en skilsmissesag. Ægtefællerne havde hver især ikke mulighed for at sidde i boligen alene, men hustruen ønskede brændende at blive i det relativt nye hus for at opretholde de trygge rammer for parrets fællesbarn.
Samtidig med skilsmissen havde hustruens nære veninde mistet sin ægtefælle, og enken ledte nu efter en ny bolig til sig selv og sine to store børn.
Veninderne drøftede situationen grundigt og efter at have opdelt og indrettet hustruens hus, var huset klar til at kunne rumme de to familier.
Bofællerne fik oprettet en samejeaftale, og enken købte nu eks-mandens halvdel af huset. Samejeaftalen blev udarbejdet, så den tog højde for alle tænkelige scenarier, de kunne komme til at stå over for. Ud over at den indeholdt aftalerne omkring deling af udgifterne til ejendommen og beslutningsprocessen og –kompetencen, indeholdt samejeaftalen også aftaler omkring det eventuelle ophør af bofællesskabet, og hvordan det i givet fald skulle forløbe.
Du kan læse mere om samejeaftaler her
Med de klare aftaler fik veninderne ro og forudsigelighed i deres dagligdag, og bofællesskabet har - ud over at veninderne har hinanden at støtte sig til i hverdagen, om børnene og i beslutningerne omkring huset - også haft den positive effekt, at de tre børn har fået et tættere forhold, og de to familier er blevet integreret i hinanden.
Det er i tidens ånd at søge fællesskabet, og i den konkrete situation har veninderne fra start gjort benarbejdet for, at fællesskabet forløber godt, og at de er forberedte på eventuelle konflikter.
Åbenhed, klarhed og gennemarbejdede aftaler omkring samejet, herunder hvordan fællesskabet skal fungere i hverdagen, men også en klar handlingsplan for, hvordan fællesskabet kan ophøre og afsluttes, er vigtig.
---oooOooo---
Hos PrivatretsAdvokaterne hjælper vi gerne med det praktiske både ved bolighandlen og ved etableringen af samejeaftalen, så I kan gå ind i den nye tilværelse med forudsigelighed og ro.
Skal du have hjælpe med bodelingen og skilsmissen eller dødsbobehandlingen, er du også velkommen til at kontakte os for en indledende uforpligtende telefonisk drøftelse.
Ægtefælleskifte og indefrossen grundskyld og ejendomsskat Rigtig mange ejendommen har i dag tinglyst ...»
Et ægtefælleskifte er betegnelsen af, når et ægteskab sluttes og de fælles berøringsflader, ægtefællerne ...»
Skifteportalen er Domstolenes online platform til behandling af skiftesager, herunder dødsboer. Skifteportalen ...»
Der findes 24 retskredse i Danmark. Danmark blev i 2007 inddelt i 24 retskredse. Hver retskreds beklædes ...»
HØJESTERETS KENDELSEafsagt torsdag den 8. august 2019 Sag 219/2018A(advokat Rasmus Mangor Andersen)modB(advokat ...»