Hvordan opgøres fællesboet og til hvilke værdier?

Fællesboet

I forbindelse med en samlivsophævelse, hvad enten der er tale om en samlivsophævelse pga. skilsmisse, separation, dødsfald eller mellem ugifte samlevende, forekommer det ofte almindeligt, at man deler det, man har haft fælles.

Er der tale om opløsning af et ægteskab, og har ægtefællerne ikke haft indgået en aftale om særeje, tilhører ægtefællernes respektive værdier og gældsposter dem hver i sær i delingsformue, det der før blev kaldt formuefællesskab.

Når parterne går fra hinanden, deles fællesboet og fælles økonomi ophører typisk.

Men i de tilfælde, hvor parterne blot ophæver samlivet og ikke indgiver en separations- eller skilsmisse anmodning og ikke får indgået en aftale om deling af fællesboet, består formuefællesskabet indtil udgangen af det døgn, hvor den ene eller begge parter indgiver anmodning om separation eller skilsmisse.

Det officielle formuefællesskab ophører således som udgangspunkt først på dette tidspunkt, uanset om parterne har boet adskilt og ikke haft noget økonomisk fællesskab i flere år.

Det står naturligvis parterne frit for, at de i forbindelse med separationen eller skilsmissen indgår en aftale om et andet ophørstidspunkt. Udfordringen kan dog opstå, hvis parterne har levet adskilt i flere år og har indrettet sig på, at fællesboet var delt. Der kan i den forbindelse opstå uhensigtsmæssige forhold, hvor den ene eller begge parters mellemliggende dispositioner kommer den anden part til skade eller gavn, uden at det har været hensigten.

For at undgå at man flere år efter en samlivsophævelse pludselig står i den situation, at ens ikke-fraseparerede ægtefælle vil have del i den værdistigning, der måske har været i ens bolig, eller den arv man har arvet fra sine forældre, er det altid en god ide, at man i videst mulige omfang forsøger at få afsluttet delingen af fællesboet i tilknytning til samlivsophævelsen, og/eller at man indgår klare aftaler, når man ophæver samlivet uden at indgive en separations- eller skilsmissebegæring.

Derudover må det altid anbefales, at man sørger for at alle aftaler bliver nedfældet på papir og underskrevet/tiltrådt af begge ægtefæller. De færreste har et ønske om bodelingsdiskussioner med en tidligere ægtefælle flere år efter, at ægteskabet og det økonomiske fællesskab reelt er bragt til ophør.

--- oooOooo ---

Står du derfor i en situation, hvor du ønsker at ophæve samlivet og måske også hæve ægteskabet, giver det god mening, at du sørger for at du og din ægtefælle i forbindelse med separationen og skilsmissen får håndteret bodelingen. Bodelingen kan håndteres af jer selv, eventuelt med bistand fra en advokat.

Aftaler om et andet ophørstidspunkt, end det i loven fastsatte kan gyldigt indgås imellem ægtefællerne, men det er et krav, at der foreligger en konkret og aktuel skiftesituation – f.eks. separationsbegæring /skilsmisseanmodning.

Ophørsdagen

Ægteskabets formuefællesskab ophører senest ved udgangen af det døgn, hvor anmodningen om separation eller skilsmisse er indgået til Familieretshuset. Det har den afgørende betydning for parterne, at hele formuen og al gæld, som ægtefællerne hver i sær ejer på dette tidspunkt - og som ikke er særeje - skal medregnes i fællesboskiftet. Aktiver og passiver, som ægtefællerne erhverver efter ophørsdagen, holdes uden for fællesboskiftet. Dette omfatter blandt andet ikke optjent løn og arv, der først relaterer sig til dødsfald efter ophørsdagen.

Eksempel

Manden indsender en anmodning om skilsmisse til Familieretshuset den 3. januar. Umiddelbart herefter - den 5. januar - afgår hustruens forældre ved døden, og hustruen står herefter til at arve en større formue fra forældrene. Da manden har indgivet skilsmisseanmodningen, inden arven er faldet, skal den kommende arv fra forældrene ikke indgå i fællesboet.

Afgår forældrene derimod ved døden den 2. januar, og indsender manden derimod anmodningen om skilsmisse den 3., så vil arven være faldet, imens formuefællesskabet fortsat består, og dermed vil den kommende arv skulle inddrages i fællesbodelingen - forudsat at arven ikke er bestemt som særeje for hustruen ved testamente og forudsat, at der ikke er oprettet en ægtepagt imellem ægtefællerne, hvor formuefællesskabet er ændret.

Værdiansættelsen

Med skæringstidspunkt for hvilke aktiver og passiver der skal indgå i fællesbo skiftet, skal værdigrundlaget nu fastlægges.

Udgangspunktet er, at de enkelte aktiver skal optages til den handelsværdi, de har på tidspunktet for boets afslutning eller på det tidspunkt, hvor aktivet er udlagt til den ene ægtefælle.

Værdiansættelsestidspunktet har ofte stor økonomisk betydning, særligt hvis denne ene part har en virksomhed, værdipapirer og/eller en fast ejendom, der er omfattet af fællesformuen.

Er samlivet ophævet længe før en egentlig skilsmisse og konkret bodeling, kan parternes formue været blevet væsentligt forandret siden samlivsophævelsen. Det står ægtefællerne frit for at aftale både tidspunktet og værdien indbyrdes, men kan ægtefællerne ikke blive vil enige, må der tage udgangspunkt i reglerne, og værdiansættelsestidspunktet er herefter tidspunktet for boets afslutning eller tidspunktet, hvor aktivet er blevet udlagt til den ene ægtefælle.

---oooOooo---

En af de faktorer, der ofte kan være årsag til diskussion ved en bodeling, er, hvis ægtefællerne i perioden mellem samlivsophævelsen og skilsmissen ikke har haft et økonomisk fællesskab, men ikke har bodelt eller indgået en konkret aftale omkring fordelingen. Har den ene part eksempelvis forøget sin formue i den mellemliggende periode, er ønsket om at dele denne forøgelse med en ægtefælle, man ikke længere deler hverdagsøkonomi med, sjældent særlig højt.

Klare aftaler om både fællesbodeling, værdiansættelse og ophørstidspunktet giver begge parter ro og overblik over deres respektive eget økonomiske råderum, ligesom det mindsker risikoen for, at der efterfølgende opstår tvivl omkring delingen af det tidligere økonomiske fællesskab. Derudover anbefaler jeg altid, at de aftaler, ægtefællerne indgår, bliver gjort skriftlige og underskrevet af begge parter.

Det er naturligvis vigtigt, at begge ægtefæller har et klart overblik over de økonomiske konsekvenser og muligheder ved bodelingsaftalerne, og det må derfor altid anbefales at parterne hver især vender bodelingens aftaler med en advokat og eventuelt en revisor, hvis den ene eller begge parter har en virksomhed.

--- oooOooo---

Hos PrivatretsAdvokaterne hjæper vi vores klienter i gennem ægtefælleskiftet, bodelingen og rådgiver om de økonomiske delingen medfører. Vi bistår dig igennem hele forløbet, herunder udarbejder bodelingsaftalen og opgørelsen af fællesboet. Har du i forbindelse med bodelingen behov for at købe ny bolig og/eller sikre dig i form af testamente mv. hjælper vi dig også med det.

Vi afregner som udgangspunkt efter anvendt tidsforbrug i henhold til almindelig timesats.