Hvor og efter hvilke regler kan man blive skilt, i internationale ægteskaber?

Når anmodningen om skilsmisse eller separation skal indgives, er det vigtigt at have styr på, hvor man kan søge om skilsmisse eller separation.

Der kan søges om separation eller skilsmisse i Danmark – via Familieretshuset – hvis et af følgende forhold er gældende:

- den ikke-skilsmissesøgende part har bopæl i Danmark,

- den skilsmissesøgende part har bopæl i Danmark og har enten 1) boet i Danmark de seneste 2 år eller 2) har haft bopæl i Danmark tidligere,

- den skilsmissesøgende part er dansk statsborger, og det kan godtgøres, at den skilsmissesøgende part på grund af sit statsborgerskab ikke vil kunne anlægge sag i det land, hvor den ikke-skilsmissesøgende part har bopæl,

- hvor begge parter er danske statsborgere, og den ikke-skilsmissesøgende part ikke modsætter sig, at ægtefælleskiftet behandles i Danmark, eller

- skilsmissen søges på grundlag af separation, der er meddelt i Danmark inden for de seneste 5 år.

Ovennævnte gælder udelukkende i de tilfælde, hvor de ikke specifikt er fraveget ved overenskomst med en fremmed stat. F.eks. har Danmark i 1931 tiltrådt den Nordiske Ægteskabskonvention, som omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige.

Den Nordiske Ægteskabskonvention

Ved tiltrædelsen af den nordiske ægteskabskonvention har de nordiske lande – Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige - tiltrådt de særlige regler, som omfatter statsborgere, der har sædvanligt opholdssted i en af de kontraherende lande. Det skal bemærkes, at der i den nordiske konvention anvendes begrebet ”Sædvanligt opholdssted”, hvor der i de øvrige regler – som beskrevet i Retsplejeloven § 448 f - tages udgangspunkt i ”Bopælsstedet”.

Afgørende for hvilket land, der har kompetencen for behandling af skilsmissen, bestemmes her ud fra følgende:

- Ægtefællernes sædvanlige opholdssted,

- Ægtefællernes seneste samtidige sædvanlige opholdssted (krav om, at den ene ægtefælle stadig opholder sig der),

- Ægtefællernes statsborgerskab,

- Hvor ikke-skilsmissesøgende ægtefælle har sædvanligt opholdssted,

- I tilfælde af fælles skilsmisseanmodning, stedet hvor én af ægtefællerne har sædvanligt opholdssted,

- Hvor den skilsmissesøgende ægtefælle har sædvanligt opholdssted og har opholdt sig der i mindst ét år umiddelbart forud for indgivelsen af skilsmissebegæringen,

- Hvor den skilsmissesøgende ægtefælle har sit sædvanlige opholdssted, hvis denne har opholdt sig dér i mindst 6 måneder umiddelbart forud for indgivelsen af skilsmisseansøgningen, og den skilsmissesøgende part er statsborger i det pågældende land,

- Er der tidligere søgt og truffet afgørelse om separation i et af de kontraherende lande, kan myndighederne i dette land meddele skilsmisse på baggrund af separationen.

 

Har ægtefællerne/en ægtefælle indgivet en ansøgning om skilsmisse i flere af de nævnte lande, behandles sagen udelukkende i det land, som først har modtaget ansøgningen, og de andre landes myndigheder vil skulle afvise ansøgningen.

---oooOooo---

Når anmodningen om skilsmisse indgives til Familieretshuset/Familieretten, undersøger Familieretshuset, om de har kompetence til at behandle anmodningen. Det er forholdene på tidspunktet for indgivelse af anmodningen, der er afgørende for, om Familieretshuset er kompetent til at behandle sagen.  Flytter en part undervejs i forløbet ud af Danmark, bortfalder kompetencen ikke.

Lovvalg

Det fremgår af dansk international privatret, at sager om separation og skilsmisse, der behandles i Danmark, altid behandles i henhold til dansk ret. Det følger tilsvarende bestemmelserne i Den Nordiske Ægteskabskonventions artikel 9, stk. 1.

Det betyder, at uanset om ægteskabet er indgået i et andet land end Danmark, og uanset om ægtefællerne undervejs i ægteskabet har haft en større tilknytning til et andet land. Hvis de danske myndigheder er kompetente til at behandle skilsmissesagen, så er det de danske regler, der finder anvendelse i forhold til skilsmissen.

Den danske internationale privatret giver således ikke ægtefællerne muligheden for at aftale, at deres sag om separation eller skilsmisse skal behandles og afgøres efter et andet lands lov, hvis skilsmissen behandles i Danmark.

 

Det er vigtigt at holde sig for øje, at skilsmissesagen ikke er den eneste juridiske øvelse man gennemgår undervejs i et ægtefælleskifte.

Er der fælles børn, skal der tages stilling til, hvor børnene skal bo, og til hvordan samværet mellem forældrene skal foregå.

Endelig er der det økonomiske opgør mellem ægtefællerne, som skal afvikles. Læs mere om det økonomiske opgør i internationale ægteskaber her.

oooOooo

Hos PrivatretsAdvokaterne rådgiver og bistår vi vores klienter undervejs i et ægtefælleskifte. Er du eller din ægtefælle derfor bosat i udlandet, eller er du i tvivl om, hvorvidt jeres skilsmissesag kan behandles i Danmark, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 45 23 00 20.

Vi har også stor ekspertise med ægtefællebodeling, og ønsker du juridisk bistand, er du også altid velkommen til at ringe til os.

Mette Beck Kofoed

Advokat

45 23 00 20
eller jeg kan kontakte dig senere
Ring mig op

Skal du vælge skilsmisse eller separation ?

Selvom ønsket om en skilsmisse sjældent står på jule-ønskelisten, så viser statistikkerne, at en skilsmisse ...»

Ægtefælleskifte: separation/skilsmisse, bodeling og hvor skal barnet bo.

Et ægtefælleskifte er betegnelsen af, når et ægteskab sluttes og de fælles berøringsflader, ægtefællerne ...»

Ophørsdag

Ophørsdag Ophørsdagen er det tidspunkt, hvor ægtefællernes økonomiske fællesskab ophører. Medmindre ...»

Skilsmisse

Skilsmisse Ved skilsmisse ophører ægteskabet, og fællesboet skal deles. Hvis ægtefællerne er enige ...»

Vestre landsrets dom om 15% reglen i værdiansættelsescirkulæret

    VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 8. september 2023               BS-20774/2022-VLR (13. ...»

Skifterettens kompetence til at behandle bo efter svensk statsborger

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 15. november 2019 Sag 158/2018 A, B og C (advokat Johan Hartmann ...»

Vi er medlemmer af