Deling af pensioner ved separation og skilsmisse

Når man bliver separeret eller skilt, skal man opgøre sin delingsformue ved en bodeling. Hver ægtefælle skal dele sin positive nettobodel med den anden ægtefælle, så ægtefællerne stilles lige. Hvis man ikke har en ægtepagt om særeje, ejer man som udgangspunkt alt som delingsformue og derfor indgår samtlige aktiver, herunder indestående på bankkonti, værdipapirdepoter, aktier mv., i bodelingen.

Pensioner følger imidlertid et andet regelsæt og indgår derfor som udgangspunkt ikke i bodelingen. Man deler som udgangspunkt ikke såkaldte rimelige pensionsordninger ved en separation eller skilsmisse. Det betyder, at hver ægtefælle udtager egne rimelige pensionsordninger. Der er dog tilfælde, hvor pensionsordninger alligevel skal deles, eller hvor der skal ydes den anden ægtefælle en kompensation.

Rimelige pensionsordninger

Det er en konkret vurdering, hvordan en pensionsordning betegnes som rimelig og dermed undtaget fra deling. De fleste arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger er rimelige. Hvis der ikke er tale om en arbejdsgiveradministreret pension, kigger man på, om pensionen er rimelig i forhold til ægtefællens uddannelses- og arbejdsmæssige situation.

Som udgangspunkt vil ekstra pensionsordninger eller -indbetalinger ikke blive anset for rimelige, dvs. privattegnede pensionsordninger eller ekstraordinære indbetalinger på en arbejdsgiveradministreret pensionsordning. Er en pensionsordning ikke rimelig, skal den indgå i bodelingen.

Fællesskabskompensation

Som ægtefælle kan man stille krav om fællesskabskompensation, hvis man bliver stillet dårligt, fordi (rimelige) pensioner ikke deles i forbindelse med separation eller skilsmisse.

For at have krav på fællesskabskompensation, skal man under ægteskabet have optjent mindre til egen pensionsordning, end hvad der svarer til en rimelig pensionsordning i den pågældendes situation. Den mindre pension skal desuden skyldes, at man har været hjemmegående, haft orlov eller arbejdet på nedsat tid af hensyn til den anden ægtefælle eller familien.

Rimelighedskompensation

Som ægtefælle kan man desuden stille krav om rimelighedskompensation, hvis man bliver stillet urimeligt, fordi (rimelige) pensioner ikke deles i forbindelse med separation eller skilsmisse.

For at have krav på rimelighedskompensation skal der være stor forskel på pensionernes størrelse, og ægteskabet skal desuden have været af længere varighed. Normalt ydes der kun rimelighedskompensation, hvis ægteskabet og det forudgående samliv har varet i mere end 15 år.

Ægtepagt om deling af pensioner

Hvis man som ægtefæller ønsker, at værdien af (nogle af) ens pensionsordninger skal indgå i bodelingen og dermed deles i tilfælde af separation eller skilsmisse, kan man lave en ægtepagt herom under ægteskabet.

Der er mulighed for ved ægtepagt at aftale deling af alders-, kapital- og ratepensioner. En ægtepagt skal underskrives af begge ægtefæller og tinglyses for at være gældende.

Man kan ikke ved ægtepagt aftale, at rentepensioner skal deles i tilfælde af separation eller skilsmisse. Rentepensioner er pensionsordninger, der giver ret til løbende livsvarige ydelser – f.eks. tjenestemandspension og livrentepension. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvilke typer af pensionsordninger, man hver især har, inden man indgår en ægtepagt om pensionsdeling.

---oooOooo---

Hos PrivatretsAdvokaterne er vi eksperter i familieret, og du er altid velkommen til at ringe til os på telefon 45 23 00 20 for en uformel og uforpligtende drøftelse vedrørende deling af pensioner ved separation og skilsmisse, eller hvis du ønsker bistand til oprettelse af en ægtepagt om pensionsdeling.