Bodeling - deling af aktiver og passiver

Når et ægteskab ophører ved separation eller skilsmisse, følger der næsten altid et økonomisk opgør. Det kaldes bodeling og handler i sin kerne om at finde ud af, hvad hver ægtefælle kan tage med sig videre og hvordan formuen skal deles på en rimelig måde. 
 
Selve bodelingen er ikke en del af skilsmissen eller separationen og behandles derfor ikke af Familieretshuset. Det er ægtefællerne selv, der skal stå for bodelingen. Enten ved at blive enige indbyrdes eller med hjælp fra advokater. Kan ægtefællerne ikke blive enige, må skifteretten involveres. 
 
Et vigtigt og ofte overset udgangspunkt er, at formuefællesskabet ikke ophører den dag, man flytter fra hinanden. Formuefællesskabet ophører derimod, ved udgangen af det døgn Familieretshuset modtager anmodningen om separation eller skilsmisse. Denne dato er afgørende, fordi den bestemmer, hvilke aktiver og hvilken gæld, der skal indgå i bodelingen. Man kalder denne dag, Ophørsdagen. 
 
Når bodelingen skal gennemføres, begynder man med at gøre status over økonomien. Hver ægtefælle opgør, hvad han eller hun ejer og hvilken gæld, der knytter sig til disse aktiver. Forskellen mellem aktiver og gæld kaldes ægtefællens bodel.  

Har ægtefællerne almindeligt formuefællesskab, indgår alle aktiver og passiver som udgangspunkt i opgørelsen af bodelene. En bodel kan være positiv eller negativ – dvs. en bodel kan bestå af enten flest positive aktiver eller mest gæld.  
Er bodelen positiv, skal halvdelen deles med den anden ægtefælle.  
Er bodelen derimod negativ, det vil sige, hvis gælden overstiger værdierne, deles den ikke, da man i dansk familieformueret som udgangspunkt hæfter for sin egen gæld.  
Det betyder, at hvis den ene ægtefælles bodel er positiv og den anden ægtefælles bodel er negativ, er det kun den ægtefælle med en positiv bodel, der skal dele halvdelen af sin bodel. Den anden ægtefælle beholder derimod sin egen negative bodel fuldt ud. 
 
For at kunne dele fællesboet korrekt, skal aktiverne også værdiansættes. Det sker som hovedregel til markedsværdien. Det vil sige den pris, som man ville kunne sælge aktivet for. For større aktiver som fast ejendom eller virksomheder vil man ofte indhente en sagkyndig vurdering – enten via en ejendomsmægler eller en valuar. Er der tale om værdipapirer, anvendes den aktuelle markedsværdi. Dog skal man her huske, at hvis et aktiv er forbundet med en skat ved afhændelsen, bør denne skattebyrde indgå i et eller andet niveau, afhængig af aktualiteten.   Værdierne opgøres typisk på det tidspunkt, hvor bodelingen afsluttes, medmindre parterne aftaler noget andet, eller hvis de er udtaget af fællesbodelingen før.  
 
Når den samlede formue er gjort op, fordeles værdierne, så begge ægtefæller ender med deres andel af delingsformuen. I praksis betyder det, at ægtefæller med positive bodele hver får halvdelen af den samlede nettoformue. Har kun den ene ægtefælle en positiv bodel, skal denne som udgangspunkt afgive halvdelen heraf til den anden. 
 
Udgangspunktet i dansk ret er ligedeling.  
Der findes dog situationer, hvor en ligedeling kan virke urimelig. Det kan for eksempel være ved meget kortvarige ægteskaber, hvor den ene ægtefælle har indbragt næsten hele formuen, og i situationer, hvor der reelt ikke har været et fælles økonomisk liv.  
Der kan også opstå særlige problemstillinger, hvis en ægtefælle har brugt fælles midler uforsvarligt eller flyttet værdier på en måde, der har forringet den fælles formue.  
Derudover er der visse værdier, som helt eller delvist holdes uden for bodelingen. Det gælder blandt andet visse personlige erstatninger, rettigheder af personlig karakter samt pensionsopsparinger. Disse deles som udgangspunkt ikke. Det konkrete forhold kan få stor betydning for det samlede resultat og skal altid vurderes konkret. 
 
Har ægtefællerne aftalt særeje i ægteskabet, for eksempel ved ægtepagt eller som følge af bestemmelse fra tredjemand ved gave eller arv, påvirker det bodelingen.  
Ved særeje af begge ægtefællers formuer, sker der ingen deling og hver ægtefælle beholder sin egen formue.  
Ved delvist særeje deles kun den del, som ikke er gjort til særeje.  
Aktiver, der ejes i fællesskab deles efter ejerandele, uanset om der er tale om særeje eller ej. 
 
I mange tilfælde kan ægtefæller selv nå til enighed om bodelingen, eventuelt med rådgivning undervejs. Når parterne er enige om bodelingen udarbejdes en bodelingsaftale, hvori parternes aftaler nedfældes, så der ikke er tvivl om hvordan bodelingen gennemføres.
Hvis det ikke lykkes, kan sagen indbringes for skifteretten, som kan beslutte at bodelingen skal gennemføres ved offentligt skifte med en bobehandler. Det er dog ofte både dyrere og mere tidskrævende, at gennemføre en bodeling ved et offentligt skifte. 
                                                                                                            oooOooo  
 
Bodeling i forbindelse med et ægtefælleskifte, kan være kompleks og have store økonomiske konsekvenser for ægtefællerne.  
Små forskelle i ophørtsdato, værdiansættelse eller vurderingen af, hvad der skal deles, kan få stor betydning og derfor vælger mange at søge professionel rådgivning for at sikre, at delingen sker korrekt og på et oplyst grundlag. 
 
Hos PrivatretsAdvokaterne har vi stor erfaring med bodelinger og hjælper gerne med både overblik, forhandling og udarbejdelse af bodelingsaftaler.  
Ønsker du en uforpligtende drøftelse af din situation, er du altid velkommen til at kontakte os. 

Artikler

Kompetencer

Domme

Ordbog

Velkommen

Log ind med din email