Er der indgået ægtepagt?

Bodeling ved internationale ægteskaber

Advokatens rolle ved bodeling

Skal gælden deles?

Forrige

Næste

Bodeling

Når et ægteskab ophører ved separation eller skilsmisse, skal der foretages en deling af fællesboet. Udgangspunktet for ægteskaber indgået i Danmark er, at formueordningen er delingsformue (tidligere kaldet formuefællesskab), hvilket betyder, at medmindre ægtefællerne har etableret helt eller delvist særeje, skal ægtefællernes respektive formuer opgøres og deles imellem dem. 

Særeje kan enten etableres ved ægtepagt eller være bestemt ved modtagelse af gave fra tredjemand eller som arv ved et testamente. Et særeje skal som hovedregel ikke deles.

Når ægteskabet ophører, skal delingsformuen deles.

Hver af ægtefællerne opgør deres respektive delingsformuer. En opgørelse af ægtefællens aktiver fratrukket eventuel gæld udgør ægtefællens bodel. Der skal i den forbindelse medtages alle de delingsformueaktiver, man hver især ejer, som for eksempel hus (enten hele huset eller ejerandelen), bil, bankkonti, værdipapirer, indbo mv. Fra beløbet trækkes gæld i delingsformuen.

Har den ene eller begge et særeje, hvorpå der er stiftet gæld, skal gæld og særeje holdes ude af bodelingen.

Pensionsordninger holdes som udgangspunkt også uden for bodelingen.

Er en ægtefælles bodel positiv, skal ægtefællen dele værdien af bodelen med den anden ægtefælle. Er bodelen derimod negativ - dvs. er gælden større end aktiverne - skal der ikke deles.

Ægtefællen med større gæld end aktivmasse kan således ikke komme af med halvdelen af sin gæld til den anden ægtefælle. Har den ene ægtefælle negativ bodel og den anden ægtefælle positiv bodel, deles kun den ægtefælles bodel, der er positiv.

Der er tale en kvantitativ deling, hvorefter ejer-ægtefællen som udgangspunkt kun er forpligtet til at godtgøre den anden ægtefælle halvdelen af værdien ved kontantudredning. Ikke-ejer-ægtefællen har derfor som hovedregel ikke udtagelsesret til genstande, der tilhører ejer-ægtefællens bodel.

Undtagelsen hertil er de tilfælde, hvor ikke-ejer-ægtefællen må antage at have en stærkere tilknytning til aktivet end ejer-ægtefællen har. I disse tilfælde kan ikke-ejer-ægtefællen påberåbe sig krydsende udtagelsesret. Omfattet af den krydsende udtagelsesret kan f.eks. være familiens bolig, familiens sommerbolig, erhvervsvirksomhed, hvor ikke-ejer-ægtefællen i det væsentlige har drevet virksomheden, erhvervsløsøre og løsøre, der må antages at være nødvendigt for opretholdelse af hjemmet.

Værdiansættelsen sker som udgangspunkt til handelsværdien – det vil sige til den værdi, aktivet kan sælges til tredjemand til. Parterne kan imidlertid aftale at medregne et aktiv til en anden værdi.

Regneeksempel på en bodeling

Mandens bodel:

Hustruens bodel:

Mandens bodel udgør 40.000 kr., og hustruens bodel udgør 668.000 kr. Fællesboet udgør herefter 708.000 kr. (delingsformuerne tilsammen). Hustruen skal derfor tilsvare manden 314.000 kr., hvorefter begges formuer udgør 354.000 kr.

Når opgørelserne er lavet, og ægtefællerne hver især har et overblik over den andens økonomiske situation, står det ægtefællerne frit for selv at aftale sig til en for begge parter acceptabel bodeling.

Ægtefællerne har i det store og hele aftalefrihed – og så længe aftalen indgås på et fuldt oplyst grundlag, og der ikke foreligger ugyldighedsomstændigheder (som svig, tvang mv.) – kan de fordele bomassen, som det passer dem.

Derefter udarbejdes en bodelingsoverenskomst, som underskrives af begge parter, og som herefter danner grundlag for ejerskabet. Skal den ene del af huset f.eks. overføres til den anden ægtefælle, fremgår det heraf, og overførslen kan derefter gennemføres. 

Kan ægtefællerne imidlertid ikke opnå enighed – og heller ikke ved hjælp fra parternes juridiske rådgivere - må bodelingen overlades til skifteretten.

Skifteretten indkalder til et møde, hvor Skifteretten forsøger at findes en løsning med parterne. Kan parterne fortsat ikke blive enige, udpeger skifteretten en bobehandler, som værdiansætter og udarbejder en boopgørelse til parternes godkendelse. Hvis enten den ene eller begge parter fortsat ikke kan acceptere fællesboets opgørelse, vil sagen herefter skulle indbringes for retten, som vil træffe en afgørelse over bodelingen.

---oooOooo---

Hos PrivatretsAdvokaterne er vi eksperter i familieret og bodeling, og du er altid velkommen til at ringe til os på telefon 45 23 00 20 for en uformel og uforpligtende drøftelse vedrørende separation og skilsmisse eller deling af fællesboet.