Beslutningerne omkring en separation og skilsmisse

Det er sjældent en hurtig og nem beslutning at bryde et parforhold op, og har man fælles børn og sammenblandet økonomi, er der mange forhold at tage med i overvejelserne, og som man skal tage beslutning om.

Når beslutningen om at gå fra hinanden først er truffet, vil de fleste imidlertid gerne have hurtig afklaring og klare linjer.

Separation eller skilsmisse

Først og fremmest skal man finde ud af, om man skal skilles eller separeres. Er man enige om skilsmisse, kan man blive skilt uden en forudgående separationsperiode.

Er ægtefællerne derimod ikke enige om at gå fra hinanden, kan der indledningsvis kun søges om separation, med mindre et af følgende forhold er til stede:

Den anden ægtefælle har været utro,
Ægtefællerne har boet hver for sig i mindst 2 år på grund af uoverensstemmelser,
Den anden ægtefælle har begået vold over for ægtefællen eller børnene,
Der er begået bigami, eller
Den anden ægtefælle har bortført fælles børn til udlandet.

Efter en separationsperiode på 6 måneder har hver ægtefælle herefter ret til at søge om skilsmisse ved bevilling.

Anmodning om separation eller skilsmisse ved bevilling er pålagt et gebyr på DKK 825 (2024). Søges der om skilsmisse efter separationsperioden, betales der også gebyr på DKK 825 (2024) ved anmodning om skilsmisse.

Vilkårsforhandling

Man søger om separation eller skilsmisse via NemID eller ved at ud- og underskrive en blanket fra Familieretshuset hjemmeside.

I forbindelse hermed kan ægtefællerne også tilkendegive deres holdning til vilkårene for separationen eller skilsmissen. De vilkår, som ægtefællerne skal træffe afgørelse omkring, er spørgsmålet om ægtefællebidrag og fælles lejebolig.

Kan ægtefællerne ikke blive enige om disse to forhold, kan man anmode Familieretshuset om at indkalde til en vilkårsforhandling, hvor Familieretshuset vil forsøge at få parterne til at finde en løsning. Kan ægtefællerne ikke opnå enighed, vil sagen blive oversendt til Familieretten, som træffer afgørelse.

Et vilkårsforhandlingsmøde koster DKK 2.150 (2024) i gebyr, dertil udover er der gebyr på DKK 825 ved ansøgning om separation eller skilsmisse.

Forældremyndighed

Har ægtefællerne fælles børn, er beslutningen om, hvad der skal ske med børnene, ofte et af de store emner.

Udgangspunktet er, at forældrene bevarer den fælles forældremyndighed efter separation eller skilsmisse. Forældrene kan selv lave aftaler omkring forældremyndigheden, f.eks. at der skal være fælles forældremyndighed (hvis det ikke allerede er tilfældet), eller at den fælles forældremyndighed skal ophøre, så kun den ene har forældremyndigheden.

Det kræves, at forældrene er enige.

Kan forældrene ikke opnå enighed omkring forældremyndigheden, tilbyder Familieretshuset at bistå forældrene med at finde en løsning. Kan parterne ikke opnå enighed via Familieretshuset, sendes spørgsmålet til Familieretten, som herefter vil træffe en afgørelse. Familieretten kan i den forbindelse træffe beslutning om at

1) den fælles forældremyndighed opretholdes,

2) den fælles forældremyndighed ophæves og overføres til den ene af de to forældre,

3) at eneforældremyndigheden fastholdes hos den ene,

4) at eneforældremyndigheden hos den ene ophæves, og der etableres fælles forældremyndighed, eller

5) at eneforældremyndigheden hos den ene forælder ophæves, og overføres til den anden forælder.

Familieretten vil som hovedregel tilstræbe at bevare den fælles forældremyndighed og dermed tilskynde parterne til at samarbejde omkring de væsentlige beslutninger om barnet. Selvom forældrene ikke er enige om, hvor barnet skal bo, kan der godt være fælles forældremyndighed.

Barnets bopæl

Har forældrene fælles forældremyndighed, kan de selv bestemme, hos hvem barnet skal have bopæl. Er forældrene enige, kan forældrene vælge at orientere Familieretshuset om aftalen, men forældrene har som udgangspunkt aftalefrihed herom. Siden april 2019 har der desuden været mulighed for at aftale delt bopæl.

Parterne kan i denne forbindelse overveje, om deres aftale om barnets bopæl skal kunne tvangsfuldbyrdes, hvilket der i så fald skal indføjes i aftalen.

Kan parterne ikke opnå enighed, kan Familieretshuset bistå forældrene med at opnå enighed, men ellers overlades spørgsmålet til Familierettens pådømmelse.

Man kan kun have bopæl ét sted, og det er vigtigt at holde sig for øje – at hvis man er fraflyttet den (tidligere) fælles bopæl, vil den forælder, der bliver tilbage i boligen, hvor barnet har sin folkeregisteradresse, som udgangspunkt blive betragtet som bopælsforælder, og den anden som samværsforælder. Er man fraflyttet, og ønsker man barnets bopæl overført til sin nye bopæl, kræves der samtykke fra den anden forælder.

Debatten om barnets bopæl er igennem årene blevet et større emne for konflikt. Begrundelsen findes ofte i de økonomiske betragtninger. Som bopælsforælder får man ret til børne- og ungeydelsen, man kan søge om børnetilskud, og man kan søge om børnebidrag hos den anden forælder, medmindre den anden forælder lever op til sine forsørgelsesforpligtigelse på anden vis.

Samvær

Når beslutningen om forældremyndighed og bopæl er på plads, skal der også træffes beslutning om, hvor ofte barnet skal have samvær med den forælder, der ikke har barnet boende.

Igen har forældrene mulighed for at aftale, hvordan og hvor ofte samværet skal foregå og på hvilke betingelser. Der findes mange forskellige holdninger til, hvordan en velfungerende samværsordning kan strikkes sammen, og man kan finde inspiration hos både Familieretshuset, Børns Vilkår m.fl. Vigtigst må være at tage udgangspunkt i barnet og i den konkrete situation.

Forældrenes samværsaftaler kan laves indbyrdes og ændres løbende, som forældrene kan blive enige om. Der er ikke et formkrav til aftalerne, men skal aftalerne kunne tvangsfuldbyrdes, skal aftalerne være skriftlige og have en tvangsfuldbyrdelsesklausul.

Kan forældrene ikke opnå enighed, kan Familieretshuset bistå parterne med at forsøge at finde en fælles løsning. Kan der ikke opnås enighed, kan Familieretshuset anmodes om at træffe afgørelse om samværet, herunder om midlertidigt samvær.

Børnebidrag

Den forælder, der ikke har barnet boende, har fortsat pligt til at være med til at forsørge barnet. Forældrene kan selv lave en aftale om børnebidraget – herunder bidragets størrelse og varighed. Det er vigtigt at være opmærksom på, at aftalen om bidragets størrelse kan have en skattemæssig betydning for både bidragsyder og barnet.

Hvis barnet opholder sig lige meget hos begge forældrene – ved f.eks. en 7/7 ordning – kan samværsforælderen opfylde sin forsørgelsespligt ved enten af betale for nogle af de ting, barnet har behov for i dagligdagen, eller ved at betale børnebidrag til bopælsforælderen.

Kan parterne ikke blive enige om bidragets størrelse, kan Familieretshuset anmodes om at træffe beslutningen.

Som udgangspunkt træffes beslutningen om bidragets størrelse, ud fra en betragtning af bidragsyderens indkomst. Bidraget beregnes som udgangspunkt med et normalbidrag med tillæg af 0 til 300 % af grundbidraget. Antallet af børn og bidragsyderens indtægtsgrundlag er væsentlige faktorer, der gør sig gældende for beregningen af størrelsen.

---oooOooo---

Hos PrivatretsAdvokaterne er vi eksperter i familieret, og du er altid velkommen til at ringe til os på telefon 45 23 00 20 for en uformel og uforpligtende drøftelse vedrørende separation/skilsmisse og bodeling.

Vi afregner som udgangspunkt efter anvendt tidsforbrug til vores almindelige timesats.