Uskiftet bo – hvornår er det den rigtige løsning, og hvornår er det ikke?

Mange ægtefæller tror, at det mest naturlige og trygge valg er, at længstlevende sidder i uskiftet bo, når den ene går bort. Men selvom det kan føles som den letteste løsning, er det ikke altid det bedste valg — hverken for længstlevende eller for arvingerne.
Der er nemlig en række juridiske, økonomiske og familiemæssige forhold, som kan påvirke, om uskiftet bo er en fordel eller en ulempe.

Denne artikel gennemgår forudsætningerne, fordelene og ikke mindst de faldgruber, der gør, at uskiftet bo i nogle situationer kan skabe uforudsete konflikter og økonomiske problemer.


Hvad kræver det at sidde i uskiftet bo?

For at kunne sidde i uskiftet bo skal flere grundlæggende krav være opfyldt:

  • Der skal være delingsformue i ægteskabet

  • Der skal være fællesbørn, eller særbørn skal give skriftligt samtykke

Særligt særbørn spiller en vigtig rolle: Hvis førstafdøde havde børn fra tidligere forhold, kan uskiftet bo kun lade sig gøre, hvis disse børn accepterer at vente på deres arv.


Hvorfor vælger mange uskiftet bo?

Uskiftet bo giver længstlevende:

  • Kontinuitet i hverdagen

  • Økonomisk ro i en sårbar periode

  • Mulighed for at fortsætte i den fælles bolig uden at udbetale arv med det samme

Men selv hvis betingelserne er opfyldt, er ordningen ikke uden risici.

Det er netop disse risici, der gør, at uskiftet bo ikke altid er den bedste løsning.


Hvorfor er uskiftet bo ikke altid den bedste løsning?

Selvom mange ser ordningen som et udtryk for tryghed, kan den skabe flere udfordringer:

1. Familiemæssige gnidninger og kontrol

Arvinger — især særbørn — kan have en uformel interesse i at beskytte deres fremtidige arv.
Det kan føre til kontrol, mistillid eller konflikter om længstlevendes dispositioner.

2. Længstlevende må ikke indgå nyt ægteskab

Ønsker længstlevende at gifte sig igen, skal boet altid skiftes først.
Skiftet sker på baggrund af værdierne på skiftetidspunktet, ikke som ved dødsfaldet —
og det kan medføre en større økonomisk belastning for længstlevende.

3. Rådighed er ikke det samme som frihed

Når man sidder i uskiftet bo, overtager man både:

  • Fællesformuen til forvaltning

  • Det moralske og juridiske ansvar for, at arvingernes arv ikke forringes

Længstlevende må bruge formuen til sædvanligt forbrug, men må ikke:

  • give større gaver

  • sælge aktiver til underpris

  • begunstige enkelte arvinger frem for andre


Misbrug – og risikoen for tilbageførsel

Arvingerne kan kræve dispositioner omgjort, hvis de mener, at boet er misbrugt, fx ved:

  • store gaver til ét barn

  • salg af bolig eller aktiver til familie til markant under markedspris

  • økonomiske beslutninger, der reducerer boets samlede værdi

Det betyder, at længstlevende i praksis administrerer boet på vegne af livsarvingerne — ikke alene for egen skyld.


Hvornår kan uskiftet bo være en god løsning?

Det kan være fordelagtigt:

  • hvis der ikke er særbørn

  • hvis familien har et godt og tillidsfuldt forhold

  • hvis økonomien er stabil

  • hvis længstlevende ønsker en rolig overgang uden bøvl med skifte

Men ordningen passer ikke til alle — og slet ikke til alle familiestrukturer.


Konklusion: Overvej altid alternativerne

Uskiftet bo kan være en enkel løsning — men den kan også blive en af de mest komplekse.
Det er derfor vigtigt at overveje:

  • familiens dynamik

  • økonomien

  • særbørns rettigheder

  • længstlevendes fremtidsplaner

Ofte er der andre skifteformer, der giver større fleksibilitet og færre risici.


Få rådgivning inden du beslutter dig

Hos PrivatretsAdvokaterne rådgiver vi om:

  • fordele og ulemper ved uskiftet bo

  • alternativer til uskiftet bo

  • økonomiske og juridiske konsekvenser

  • håndtering af særbørns samtykke

  • skifte ved nyt ægteskab

Ring på 45 23 00 20 for en uforpligtende samtale.

Advokat Mette Beck Kofoed anbefaler, at ægtefæller kraftigt overvejer om, et testamente til fordel for den længstlevende ægtefælle - eventuelt suppleret af en ægtepagt – ikke i højere grad kan dække ægtefællernes behov for at sikre hinanden bedst muligt. Har en ægtefælle derudover et ønske om at sikre f.eks. egne livsarvinger, kan dette ske i et gensidigt testamente, hvor arvingernes arv bestemmes, også hvis det er den anden ægtefælle, der måtte blive den længstlevende.

Ønsker du herefter yderligere bistand og rådgivning, inviteres du typisk til et møde på vores kontor i Lyngby, hvor vi gennemgår dine ønsker, behov og muligheder, så du er godt klædt på til beslutningen.

Velkommen

Log ind med din email