Trænger dit testamente til opdatering?

Det kræver ofte mange overvejelser at få lavet et testamente, og når det er underskrevet for notaren - kan og bør man så bare gemme det i skuffen til det bliver aktuelt?

Et testamente afspejler den nuværende livssituation, inklusiv de behov og ønsker man har på tidspunktet. Selv om et testamente forsøger at tage højde for de eventuelle fremtidige forhold der kan komme, så kan der være ændrede forhold og forudsætninger, man ikke kunne forudse eller der kan være opstået nye behov og ønsker.

En arving kan være gået bort, blevet skilt eller der kan være kommet nye personer ind i ens liv, man ønsker at tilgodese, eller personer, der er tilgodeset alligevel ikke ønskes tilgodeset.

Derudover kan der være lavet lovændringer, der har betydning for testamentets ordlyd.

Man bør derfor med passende mellemrum få gennemgået sit testamente og afklaret, om det stadig er aktuelt og lever op til de ønsker og behov man nu har.

Et eksempelt på, at man bør få kigget sit testamente igennem er især, hvis testamentet er oprettet før 1. oktober 1990 og hvis man i testamentet har bestemt, at arven til ens arvinger skal være "særeje".

Den 1. oktober 1990 kom der nye særejetyper - og hvor der dengang alene var mulighed for at oprettet et fuldstændigt særeje. Oprettede man derfor et testamente før 1. oktober 1990, kunne man kun oprette et testamente med bestemmelse om, at arven skulle tilhøre arvingerne som fuldstændigt særeje.

Med fuldstændigt særeje vil arvingerne ikke skulle dele arven med deres ægtefælle, hverken ved separation, skilsmisse eller dødsfald.

Med særejereformen blev der blandt andet indført en ny type særeje, det såkaldte skilsmissesæreje. Skilsmissesæreje har den egenskab, at det er særeje hvis parterne skal separeres eller skilles, men bliver til delingsformue - det der tidligere hed formuefællesskab - ved død. Det betød

Hvis man derfor har et testamente, hvor der står, at arvingens arv skal være "særeje" er der som fortolkningsregel blevet indført det synspunkt, at udgangspuntket er, at der med "særeje" skal forstås et skilsmissesæreje. Der kan dog være andre forhold i f.eks. testamentets øvrige tekst, der gør, at udgangspunktet fraviges og "særejet" åbenlyst er ment som fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje, at testator er død før 1. oktober 1990 eller hvis testamentet er gjort uigenkaldeligt.

Her vil nogle måske, meget fornuftigt sprøge, hvorfor det i sig selv gør, at man bør overveje at få ændret sit testamente? Men at man har et skilsmissesæreje, og ikke et fuldstændigt særeje eller et kombinationssæreje, kan have uhensigtsmæssige konsekvenser - hvis det er den "forkerte" der før først.

Ulempen ved et skilsmissesæreje er især, at skilsmissesærejet bliver til delingsformue ved arvingens eller dennes ægtefælles død. Det betyder, at arven bliver en del af den formue der skal deles ved død, og hvis arvingens ægtefælle er økonomisk rigtig dårligt stillet - f.eks. har mere gæld en formue, så vil halvdelen af arvingens positive nettoformue (inklusiv arven) skulle gives til den økonomisk dårligt stillet ægteælles bo - og dermed dennes kreditorer.

Det er næppe tilfældet, at dette har været hensigten bag testators specifikke bestemmelse om at arven ikke skal deles med arvingens ægtefælle.

Generelt set er skilsmissesæreje ikke en særejeform der anbefales længere, så har du en ægtepagt eller et testamente med skilsmissesæreje, så er det en god ide at få det ændret.

En af de mest populære særejeformer er idag det såkaldte kombinationssæreje, det er en kombination af et fuldstændigt særeje og skilmissesæreje, forstået på den måde, at formuen er fuldstændigt særeje ved separation eller skilsmisse, men ved død - enten den enes eller anden død, som den første - bestemmer man om henholdsvis førstafdødes og længstlevendes formue skal være fuldstændigt særeje eller delingsformue, afhængigt af, hvilke hensyn man ønsker.

Eksempelvis, hvis førstafdøde ønsker, at længstlevende skal arve mest muligt efter førstafdøde, så laves et "ægtefællebegunstigende kombinationssæreje", hvor førstafdødes formue bliver delingsformue ved førstafdødes død og den længstlevendes formue bliver fuldstændig særeje ved førstafdødes død. På den måde, kan længstlevende "beholde" sit særeje udenom førstafdødes arvinger, samtidig med at længstlevende får både boslod (halvdelen af førstafdødes posigitve nettoformue) og arv efter førstafdøde (eventuelt ved max. arv til længstlevende ved testamente).

---oooOooo---

Konklusionen er derfor, at er det flere år siden du har oprettet dit testamente og/eller er der sket forandringer i din situation, er det en god ide at få gennemgået testamentet for at se, om det stadig er aktuelt eller om det trænger til en opdatering.

Hos PrivatretsAdvokaterne hjælper vi dig gerne med en gennemgang af dit testamente, vi gennemgår konsekvenserne af det eksisterende testamente og hvis det viser sig, at testamentet trænger til en opdatering, vejleder vi dig om dine muligheder ud fra dine aktuelle ønsker.

Du er velkommen til at kontakte os for en uforpligtende telefonisk drøftelse på tlf. 45 23 00 20.