Mange efterlevende ægtefæller vælger ved deres ægtefælles død, at benytte sig af retten til at sidde i uskiftet bo.

Retten til at sidde i uskiftet bo, forudsætter ud over at den efterlevende ægtefælle skal være solvent, også at der i ægteskabet var delingsformue, og at der var fælles børn. Derudover må uskiftet bo ikke være fravalgt ved testamente.

Er disse kriterier til stede, har den efterlevende ægtefælle ret til at sidde i uskiftet bo.

Efterlader den afdøde sig særbørn, skal disse give samtykke til at den efterlevende ægtefælle må sidde i uskiftet bo.

Et uskiftet bo betyder, at den efterlevende ægtefælle ”indtræder” i den afdødes aktiver og passiver, samt at arven til afdødes børn udskudt til et senere tidspunkt, sædvanligvis til ægtefælle selv dør.

Mange er ikke klar over, at et uskiftet bo ikke nødvendigvis varer resten af den efterlevendes liv. Den efterlevende ægtefælle kan nemlig vælge at skifte det uskiftede bo, mens denne stadig er i live. Vælger den længstlevende at skifte, kaldes dette et skifte af uskiftet bo i længstlevendes levende live.

Uskiftet bo

Et uskiftet bo opstår, når den efterlevende ægtefælle overtager fællesformuen efter afdøde uden at udbetale arv til børnene med det samme. Formålet er blandt andet at give den tilbageværende ægtefælle mulighed for at fortsætte sin tilværelse, uden at skulle sælge bolig eller andre værdier til at kunne betale arv til arvingerne.

Den efterlevende ægtefælle har som udgangspunkt fri rådighed over fællesformuen og kan disponere over boets aktiver på samme måde som en ejer. Der gælder dog særlige regler mod misbrug af det uskiftede bo.

Skifte af et uskiftet bo

Den efterlevende ægtefælle kan til enhver tid kræve det uskiftede bo skiftet. Det kan f.eks. være, at boligen er blevet solgt, og den efterlevende nu har tilstrækkelig likviditet til at skifte med afdødes børn, eller hvis fællesboets formue er kommet under beløbsgrænserne for ægtefælleudlæg.

Det følger af arvelovens regler om uskiftet bo. Et skifte kan gennemføres, selv om de andre arvinger ikke nødvendigvis har ønsket det.

Derudover findes der situationer, hvor den efterlevende ægtefælle er forpligtet til at skifte det uskiftede bo. En sådan situation kan blandt andet være, hvis den efterlevende ægtefælle ønsker at gifte sig igen. I disse tilfælde skal arven efter den førstafdøde opgøres og fordeles mellem førstafdødes arvinger, inden det nye ægteskab kan indgås.

Et skifte kan også blive aktuelt, hvis der er uenighed mellem arvingerne og den efterlevende ægtefælle, eller hvis der er sket misbrug af boets midler.

Processen for et skifte af uskiftet bo

Et skifte af uskiftet bo starter typisk ved, at den længstlevende ægtefælle anmoder skifteretten om boets skifte. Anmodningen skal sendes til skifteretten i den retskreds, som den længstlevende ægtefælle nu tilhører.

Hvis f.eks. afdøde i 2021 var bosat i Hillerød retskreds, er det uskiftede bo udleveret til den længstlevende ægtefælle fra Skifteretten ved Retten i Hillerød. Er den længstlevende ægtefælle flyttet retskreds, og nu bor i Lyngby retskreds, skal anmodningen om skifte af det uskiftede bo, indgives til Skifteretten ved Retten i Lyngby.

Som udgangspunkt skal der udstedes præklusivt proklama, men Skifteretten kan vælge ikke at indrykke proklama i Statstidende, hvilket typisk undlades i boer, hvor afdøde er gået bort flere år tilbage.

Når boet er udleveret, kan bobehandlingen gennemføres.

Samtlige længstlevendes aktiver og passiver, der er omfattet af det uskiftede bo, skal der redegøres for.

Afhængig af, om der er udstedt proklama i boet, skal der udarbejdes de samme opgørelser som i et sædvanligt skiftet dødsbo, dvs. både åbningsstatus og boopgørelse. Er der ikke udstedt proklama, udarbejdes der ikke åbningsstatus.

I et sædvanligst skiftet dødsbo regnes skifterettens frister fra dødsdagen. Da dødsdagen i et skifte af et uskiftet bo i levende live, kan ligge flere år tilbage, anvendes datoen for anmodning om skiftet i stedet for dødsdagen.

Afhængigt af familiens forhold kan skiftet gennemføres som et privat skifte, med eller uden bistand fra en advokat.

I mere komplicerede sager, eller i sager, hvor arvingerne ikke er enige, skal boet skiftes ved bobestyrer, enten ved en af efterlevende ægtefælle/arvingerne udpeget bobestyrer, eller en af skifteretten udpeget.

Sådan opgøres et uskiftet bo

Ved et skifte, skal værdien og omfanget af det uskiftede bo fastlægges.

Udgangspunktet er, at den samlede nettoformue efter den efterlevende ægtefælle deles i to lige store boslodder. Den ene halvdel anses for at tilhøre den efterlevende ægtefælle, mens den anden halvdel anses for at stamme fra førstafdøde ægtefælle. Har den efterlevende ægtefælle et særeje, holdes dette særeje ude af fællesbodelingen.

Et eksempel:

Hvis det samlede uskiftede bo har en nettoformue på DKK 4 mio., vil boslodderne som udgangspunkt være på DKK 2 mio. til hhv. efterlevende og førstafdødes bo.

Det er derefter førstafdødes boslod, som danner grundlag for beregningen af arven efter førstafdøde.

Arvens fordeling

Når arven efter den førstafdøde skal fordeles, beregnes arven efter de almindelige regler i den arvelov, der var gældende på tidspunktet da førstafdøde gik bort, alternativ i henhold til afdødes testamentariske bestemmelser.

Hvis f.eks. afdøde er gået bort i 2018 og det uskiftede bo skiftes i 2026, og afdøde ikke efterlader sig et testamente, deles arven med halvdelen til ægtefællen og den anden halvdel deles ligeligt imellem førstafdødes livsarvinger.

Er afdøde derimod død i 2000 og boet skiftes i 2026 og der ikke er et testamente, vil ægtefællen arve 1/3 af boet efter afdøde og resten – 2/3 - deles ligeligt imellem afdødes livsarvinger.

Resultatet bliver derfor ofte, at længstlevende samlet set beholder størstedelen af den samlede formue, mens førstafdødes livsarvinger modtager deres andel af arven.

Det er derudover vigtigt, at alle er opmærksomme på, at pensioner og forsikringsudbetalinger ofte falder uden for det uskiftede bo, og derfor skal vurderes særskilt i forbindelse med et skifte af det uskiftede bo i levende live.

Bør det uskiftede bo skiftes i levende live?

Skifte af uskiftet bo kan have betydelige økonomiske og arveretlige konsekvenser for både den efterlevende ægtefælle og arvingerne. Det er derfor vigtigt, at den efterlevende ægtefælle overvejer om det giver mening og/eller kan lade sig gøre at skifte det uskiftede bo.

Selve skiftet gennemføres stort set, som et sædvanligt skifte og også her er en korrekt opgørelse af aktiver, gæld, boslodder og arverettigheder afgørende for at boerne bliver rigtigt håndteret.

Derfor anbefaler advokat Mette B. K. Ostenfeld, at man søger juridisk rådgivning inden skiftet gennemføres.

oooOooo

Hos PrivatretsAdvokaterne hjælper vi gerne med rådgivning og praktisk bobehandling til skifte af uskiftet bo, både i levende live og ved længstlevendes død. Du er velkommen til at kontakte os for en uforpligtende kort drøftelse af din situation på tlf. 45 23 00 20.