Når et dødsbo skal behandles, er et af de vigtigste spørgsmål, om boet er skattepligtigt eller skattefritaget.

Det har stor betydning for både boets opgørelse og arvingernes endelige arv. At et bo er skattepligtigt eller skattefritaget betyder bl.a., om dødsboet skal betale boskat for boets skattepligtige indtægter eller ej, og om der skal ske en genberegning af den skat, afdøde har betalt fra 1. januar i dødsåret.

Hvornår er et dødsbo skattefrit?

Et dødsbo kan skattefritaget, hvis både boets aktiver (aktivmassen), og boets nettoformue (aktiver minus gæld) ligger under den gældende beløbsgrænse på skæringsdagen.

Beløbsgrænser for skattefrihed i dødsboer reguleres årligt, og er: 

Hvis blot én af grænserne - hhv. aktivmassen eller nettoformuen - overskrides med én krone, bliver boet skattepligtigt. Sidder længstlevende i uskiftet bo, er beløbsgrænsen det dobbelte, da boet reelt omfatter to personers formue.

Det er først på tidspunktet for skæringsdagen - dvs. Den dag, hvor boet afsluttet – der tages udgangspunkt i, hvorfor det i boet, hvor aktivmassen eller nettoformuen ligger på grænsen, kan være vanskeligt at fastslå, om boet er skattepligtigt eller ej tidligere i bobehandlingen.

Hvad tæller med i opgørelsen?

Ved opgørelsen indgår alle værdier i boet, bl.a.: fast ejendom, værdipapirer, indeståender i f.eks. banker, kryptovaluta og udlandsaktiver. Dog skal man huske, at de almindelige regler for ejendomsavance fortsat gælder, dvs. At hvis afdøde opfylder betingelserne for at kunne sælge sin ejendom skattefrit, er boet ikke skattepligtigt af denne avance. Det ændrer dog ikke på beregning af nettoformuen.

Visse pensioner og livsforsikringer indgår dog ikke altid i boopgørelsen – dette afhænger af udbetalingsformen og begunstigelsen.

Hvad betyder det, hvis et bo er skattepligtigt?

Hvis dødsboet er skattepligtigt, skal boet betale dødsboskat på 50 % af boets indkomst i bobeskatningsperioden.

Indkomsten består typisk af løn og pension frem til dødsfaldet, renteindtægter, aktieavancer, og eventuelle gevinster på ejendom mv.

Fradrag i skattepligtige boer

Der gives særlige fradrag i dødsboskatten:

Mellemperiode-fradrag (løber fra den 1.januar i dødsåret til dødsdagen)

- i 2026 beregnes mellemperiode fradraget til DKK 2.700 pr. påbegyndt måned. ( i 2025 var beløbet DKK 2.500).

Beløbet reguleres årligt.

Boperiode-fradrag (beregnes fra dødsdagen til og med skæringsdag)

– i 2026 udgør boperiodefradraget DKK 7.200 pr. måned (i 2025 var beløbet DKK 6.900)

Disse fradrag kan have stor betydning for boets endelige skat. Ved beregning af disse fradrag, skal der tillige tages højde for, hvilke skattebetalinger, afdøde selv havde nået at betale fra 1. januar i dødsåret og indtil dødsdagen.

Valg af skæringsdag

Skæringsdagen er den dato, hvor boet endeligt opgøres. Er der tale om et privat skifte, kan skæringsdag ligge fra dødsdagen og indtil 12 måneder fra dødsdagen. I bobestyrer boer, skal skæringsdagen som udgangspunkt ligge indenfor 2 årsdagen for dødsfaldet.

Fastsættelse af skæringsdagen i et dødsbo, har særligt i skattepligtige dødsboet en vigtig betydning, da det kan derfor være en økonomisk fordel at tilrettelægge skæringsdagen strategisk, så boet f.eks. opnår størst muligt fradrag.

Skattefritaget dødsbo

Hvis boet er skattefrit, skal der dels ikke betales dødsboskat af boet indtægter, der skal ikke udarbejdes selvangivelse, og arven kan udloddes uden beskatning af gevinster på f.eks. aktiver som aktier, obligationer og visse ejendomme, som ellers ville være pålagt en afståelses skat.

Er boet derfor skattefritaget, vælger mange at afhænde de værdipapirer der er i boet, skattefrit.

Skattepligtigt dødsbo

Er boet imidlertid skattepligtigt skal boet sørge for, at der i tillæg til boopgørelsen, tillige indsendes et oplysningsskema til Skattestyrelsen (oplysningsskemaet blev tidligere kaldt en bo-selvangivelse), boet skal dødsboskat af den samlede indkomst (både for mellemperioden og boperioden).

For at sikre, at et skattepligtigt dødsbos skatteberegning sker korrekt og optimalt, anvender PrivatretsAdvokaterne altid eksterne revisorer med speciale i dødsbobeskatning hertil. Udgiften er en boudgift og afholdes af boet.

Særlige forhold for efterlevende ægtefælle

Hvis den efterlevende ægtefælle er eneste arving, gælder særlige regler omkring skatten. Ægtefællen kan vælge at indtræde i afdødes skattemæssige stilling – men det kan være en dyr løsning, hvorfor den efterlevende ægtefælle altid bør overveje, om de i stedt skal vælge beskatning af reglerne for skiftede dødsboer.

Hvis den efterlevende ægtefælle arver store udskudte skatter på værdipapirer, som ellers kunne være undgået, hvis boet havde været skattefrit, bør den efterlevende ægtefælle her vælge ikke at indtræde i afdødes skattemæssige stilling.

oooOooo

Om et dødsbo bliver skattepligtigt eller skattefritaget, kan have stor økonomisk betydning for boet og den arv, som tilfalder arvingerne.

Ofte kan planlægning af formuen i levende live, give afdøde og f.eks. den efterlevende ægtefælle mulighed for at forholde sig hertil og strukturere deres formue, så der tages højde for skattepligtige beløbsgrænser. Det er derfor ofte en god idé at konsultere sig med en advokat og eller en revisor herom.

Hos PrivatretsAdvokaterne bistår vi både med arveplanlægning og dødsbobehandling, så både du og dine efterladte har overblik over hvordan arven bliver fordelt og i samråd med revisor, bistår vi med at rådgive om formueordningens optimale indretning, for at boet efter dig bliver behandlet og fordelt, som du ønsker det – uanset om boet bliver skattepligtigt eller skattefritaget.