Når en ægtefælle dør

Når den ene ægtefælle dør, står den efterladte ægtefælle – ud over sorgen – ofte midt i en livsomvæltende situation.

Midt i sorgen opstår der samtidig en række praktiske og økonomiske spørgsmål som den efterlevende skal forholde sig til;

                      Kan jeg blive boende?

Hvad sker der med vores fællesøkonomi?

Skal arven deles med det samme?

 

For mange efterladte ægtefæller er det afgørende at få klarhed over, hvilke rettigheder og muligheder ægtefællen har.

Dansk ret giver den efterlevende ægtefælle en stærk position når den anden ægtefælle dør qua ægteskabet. Men hvordan ægtefællen konkret er stillet, afhænger af flere forhold; som familiens sammensætning (antal børn, herunder fælles- og særbørn), formueordningen i ægteskabet og boets økonomi i øvrigt. Et af de første spørgsmål er, om dødsboet skal skiftes med det samme, eller om arven kan udskydes.

Har ægtefællerne kun fællesbørn og er formueordningen delingsformue, har den efterlevende som udgangspunkt ret til at sidde i uskiftet bo. Det betyder, at arven efter den førstafdøde ikke udbetales til børnene med det samme, men udskydes til når den efterlevende ægtefælle selv går bort – eller hvis den efterlevende ægtefælle på et senere tidspunkt vælger at skifte. Formuen forbliver samlet, og den efterlevende ægtefælle kan som udgangspunkt fortsætte sin økonomiske hverdag, uden at skulle opgøre og udbetale arv med det samme. Har afdøde derimod særbørn, kræver det disse særbørn giver samtykke til at den efterlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo. Uden samtykke fra afdødes særbørn skal arven som hovedregel fordeles straks.

At sidde i uskiftet bo giver en betydelig frihed og ro for den efterlevende ægtefælle, men et udskiftet pålægger også den efterlevende ægtefælle et ansvar. Den efterlevende ægtefælle overtager afdødes gæld og skal disponere over formuen på en forsvarlig måde. Den efterlevende ægtefælle må gerne leve sit liv og bruge af midlerne på almindeligt forbrug og føre en rimelig / fortsat livsførelse, men den efterlevende ægtefælle må ikke foretage dispositioner, der i væsentlig grad forringer formuen, til skade for arvingerne. Hvis den efterlevende ægtefælle på et senere tidspunkt, ønsker at indgå nyt ægteskab, skal boet skiftes forinden – og det vil i det tilfælde være med de værdier, der er i boet på tidspunktet for skiftet.

I nogle situationer er boets samlede værdi så beskeden, at den efterlevende ægtefælle kan overtage det hele, uden at der skal ske et skifte. Arvereglerne giver således mulighed for, at den efterlevende ægtefælle kan udtage hele boet, hvis den samlede formue – inklusive det, den efterlevende ægtefælle selv ejer – ikke overstiger en fastsat beløbsgrænse. Beløbsgrænsen udgør i 2026 DKK 950.000. I dette tilfælde skal der ikke udbetales arv til afdødes andre arvinger. Til gengæld overtager den efterlevende ægtefælle også afdødes gæld. Ordningen kan være en vigtig økonomisk sikkerhed i mindre boer.

Uanset hvilken løsning der vælges, er det vigtigt at få overblik over afdødes økonomi. I forbindelse med et dødsbo indrykkes der normalt et såkaldt proklama i Statstidende. Det betyder, at kreditorer får en frist – på otte uger – til at anmelde deres krav via boets side på Skifteportalen. For den efterlevende ægtefælle kan det give tryghed at vide, at eventuel gæld bliver afklaret, før der træffes endelig beslutning om hvorvidt den efterlevende ægtefælle eksempelvis skal sidde i uskiftet bo.

Når skifteretten har registreret dødsfaldet og fastlagt, hvordan boet skal behandles, udstedes en skifteretsattest. Den fungerer som dokumentation for, hvem der har ret til at råde over afdødes aktiver. Hvis afdøde ejede fast ejendom – enten alene eller sammen med den efterlevende ægtefælle, kan det være nødvendigt at få skifteretsattesten tinglyst, særligt hvis ejendommen senere skal sælges eller belånes.

For den efterlevende ægtefælle handler valget mellem at skifte og at sidde i uskiftet bo ikke kun om jura, men også om tryghed, økonomi og fremtiden. Nogle efterlevende ægtefæller ønsker ro og enkelhed og vælger at udskyde arvefordelingen og sidde i uskiftet bo. Andre foretrækker at få forholdene og boet afsluttet og fordelt arven til afdødes arvinger med det samme.

Der findes ikke én løsning, der passer til alle familier – og det anbefales derfor, at man nøje overvejer, hvilken situation, der passer bedst for ægtefællerne.

oooOooo



Hos PrivatretsAdvokaterne hjælper vi med rådgivning om ægtefællernes muligheder – både inden og efter et dødsfald, herunder hjælper den efterlevende ægtefæller med at skabe overblik og træffe beslutninger på et oplyst grundlag.

Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende kort telefonisk drøftelse om din situation.

 

Velkommen

Log ind med din email