Hvad skal der ske med dine sociale profiler og elektroniske abonnementer, når du dør?
De fleste af os har en profil på Facebook, en på LinkedIn, Instagram, Twitter og andre sociale platforme. Koder til sådanne profiler holdes hemmelige, for at undgå ubudne gæster på ens profil.
Men hvad skal der ske med de sociale profiler, når du dør - skal profilerne lukkes helt, eller kan og skal de blive på de sociale medier til minde om den afdøde?
De sociale medier registrerer ikke dødsfald, så profilerne forbliver aktive, indtil de bliver ændret. Med risiko for, at profilen bliver hacket.
Afhængig af hvilket medie man taler om, kan profilen enten ændres til en mindeprofil eller lukkes helt.
Ønsker man f.eks. at bibeholde en Facebook profil, som minde om den afdøde, skal arvingerne /bobestyrer kontakte Facebook og orientere dem om dødsfaldet.
For at denne adgang ikke misbruges, kræves dokumentation for dødsfaldet og dokumentation for, at den person der anmoder om lukningen/ændringen til mindeprofil, kan råde over boet – f.eks. i form af skifteretsattest.
Hvis arvingerne i stedet har behov for at skaffe sig adgang til indholdet på et af de elektroniske platforme – f.eks. til billederne på afdødes Dropbox, anbefales det først og fremmest og tilgå afdødes computer eller telefon og se, om adgangskoden er gemt på computeren/telefonen, så man får direkte adgang den vej.
Har afdøde imidlertid ikke automatisk log-on på f.eks. Dropbox, bliver man nødt til at kontakte Dropbox direkte. Der kræves en del oplysninger for at få adgang, herunder både dokumentation for dødsfaldet, kontaktoplysninger på afdøde og id mm. og så skal det hele sendes med fysisk post til Dropbox’ hovedkontor i San Francisco.
Ønsker man, at ens arvinger skal have adgang til ens elektroniske konti /sociale profiler – så kan man enten gemme koderne et sted, som arvingerne er bekendte med.
En anden og mere elektronisk mulighed er, man kan gemme sine koder via E-boks. Er man ikke undtaget fra elektronisk post, har man en E-boks, hvor en stor del af almindelig post i dag ligger.
E-boks kan derudover bruges til opbevaring af kopi af officielle dokumenter, som f.eks. dåbsattest, vielsesattest mv. Dokumenter, man selv oploader.
Endelig indeholder E-boks Plus også, at du kan gemme dine adgangskoder der – det giver dig ét sted, hvor både du selv og dine arvinger/bobestyrer kan finde dine koder.
Det må derfor anbefales, at man udfylder app’en med oplysninger om de platforme og koder, man måtte have – både for ens egen skyld, men bestemt også for ens arvingers.
Men at oprette og udfylde disse er ikke nok – adgangskoder ændres hele tiden og det er derfor vigtigt, at man ajourføre appen med de nye koderne løbende.
Et stort arbejde? Ja, men hvem har ikke stået i en situation, hvor man ikke kan huske en kode til en af de utallige elektroniske platforme, vi dagligt benytter?
En anden mulighed er, at man giver en eller flere andre personer – f.eks. børn, ægtefælle eller samlever - adgang til ens E-boks.
Et spørgsmål, man naturligvis må huske at overveje er, om man ønsker at give ens arvinger direkte adgang til indholdet af alle ens elektroniske platforme /sociale medier.
PrivatretsAdvokaterne har speciale indenfor familie- og arveret, herunder også dødsbobehandling. Har du behov for hjælp til skifte af et dødsbo, både ved privat skifte og ”offentligt skifte”/bobestyrer bo – er du velkommen til at kontakte os. Vi tager også gerne en uforpligtende kort telefonisk drøftelse, om et konkret forhold. Ring til os på tlf. 45 23 00 20.
Ved et dødsfald, er det ofte naturligt, at det er den afdødes nærmeste familie – f.eks. samlever, ægtefælle ...»
Nye takster med årsskiftet Ved hvert årsskifte bliver takster og beløbsgrænser reguleret. Beløbsgrænserne ...»
Skifteret Hver af landets 24 byretter, har sin egen skifteret. En skifteret håndterer sager om økonomiske ...»
Suppleringsarv Når en ægtefælle dør, har den anden ægtefælle som udgangspunkt altid ret til tvangsarv. ...»