Gave eller dødslejegave?

Når en person dør, skal boet efter den afdøde gøres op og arven efter afdøde skal deles til arvingerne.

Afdødes aktiver og passiver registreres og afhængigt af, hvem der skal arve den afdøde, skal der betales mellem 0-36,25% i arveafgift, såkaldt bo- og tillægsboafgift.

Arveafgiften beregnes ud fra, hvor meget de afgiftspligtige arvinger skal arve. Ægtefæller betaler ingen boafgift når de arver, deres afdøde ægtefælle, samlever, børn og børnebørn[1] betaler 15% i boafgift, og alle andre[2], betaler ca. 36,25% i bo- og tillægsboafgift.

Boet størrelsen har derfor betydning for, hvor meget der skal betales i afgift.

Om det er baggrunden for, at der i nogle familier bliver lavet aftaler om, at når og hvis en person bliver alvorligt syg eller ligger for døde, at særligt børnene skal have pengegaver udbetalt vides ikke, men det er nærliggende tanke, når der overføres større afgiftsfrie beløb fra nu afdødes konto til børn og ofte børnebørn tæt på dødsfaldet.

Men må man overhovedet det og hvis ikke, hvorfor?

Gaver – f.eks. pengegaver - som en person giver til eksempelvis sine børn, skal som udgangspunkt ikke registreres noget sted.

Gaver, der overstiger værdien det årlige afgiftsfrie beløb[3], skal indberettes til Skattestyrelsen og der skal betales gaveafgift, af gavens værdi over det afgiftsfrie beløb.

Der stilles heller ikke i disse situationer krav om, at en sådan gave dokumenteres ved et gavebrev, ægtepagt el.lign.

Hovedreglen er derfor, at en gavegiver forholdsvis frit – eventuelt mod betaling af en gaveafgift - at kunne give gaver til de personer, gavegiver måtte ønske at give.

Hvis en gavegiver dør kort tid efter gaven, er givet eller, hvis gaven først skal fuldbyrdes, efter gavegiver er død, er der nogle særlige krav, der skal være opfyldt for at gaven er gyldig.

Arveloven bestemmer[4], at hvis der skal gives gaver, der enten skal opfyldes efter giver er død, eller hvis gaver gives, kort før givers død og giver var bekendt med, at døden var nært forestående, skal sådanne gaver[5] for at være gyldige, ske ved oprettelse af et dokument, der opfylder betingelserne for et testamente.

Hvis der i et dødsbo derfor er givet eller hævet pengebeløb tæt på dødsfaldet, er der risiko for, at gaven vil blive betragtet som en dødslejegave, som for at være gyldig stille visse krav til.

Der stilles særlige krav til dødsgaver og dødslejegaver, for at disse er gyldige:

1. Gaven skal være giver kort før dødsfaldet.

Tidsgrænsen ”kort før dødsfaldet” er ikke entydigt angivet, men ud fra retspraksis antages det, at i hvert fald 1-2 måneder før dødsfaldet er omfattet af ”kort før dødsfaldet”.

2.  Døden må anses at have været nært forestående.

Heller ikke ved dette kriterie, er der en klar afgrænsning af ”nært forestående”, men ud fra et lægeligt synspunkt, må det betragtes at døden skal være ”tæt på”, dvs. at den uhelbredeligt syge kun har kort levetid tilbage. Retspraksis er ikke helt klar på afgrænsningen herom, men ligger omkring 6 måneder, som forventet tilbageværende levetid.

3.  Gavegiver var klar over, at døden var nært forestående.

Her er det et krav, at gavegiver er bekendt med, at han/hun er alvorligt og dødelig syg. Hvis gavegiver ikke ved, at sygdommen er så alvorlig, at gavegiver har kort tid tilbage at leve i, er der ikke tale om en dødslejegave.

 

Hvornår der er tale om en dødsgave eller dødslejegave, der kræver testamente for at være gyldig, er derfor ikke altid helt åbenlyse.

Det er derfor et forhold, man som gavegiver, må være opmærksom på – ligesom, det er et forhold, arvinger – med adgang til afdødes konto, skal være opmærksom på.

Hvis f.eks. en søn administrerer sin fars konto – eventuelt med en bankfuldmagt – kan sønnen ikke, umiddelbart før/efter dødsfaldet hæve større gavebeløb til sig selv og sine søskende, med begrundelsen, at faren havde lovet dem en afgiftsfri gave, hvis han blev dødeligt syg eller hvis han dør, særligt ikke, hvis faren ikke har nedfældet dette i et testamente, eller hvis beløbet hævet tæt på dødsfaldet.

Sådanne tilsvarende situationer oplever advokat Mette Beck Kofoed forholdsvis ofte i behandlingen af dødsboer. Arvingerne har sædvanligvis en god forklaring og begrundelse for, at der er hævet større beløb umiddelbart før eller samme dag, som den afdøde er gået bort. Ofte er der tale om en gammel aftale med afdøde, som enten tilfældigvis ikke er blevet effektueret tidligere eller et ønske fra den gavegiver på dødslejet. Der er ofte tale om situationer, hvor alle arvingerne har fået de samme gaver, så der er for arvingerne ikke indbyrdes konflikt om en eventuel skævdeling af arven, men blot beløb overført som følge af nu afdødes ønsker, eventuelt for nedbringelse af arveafgiften.

Som advokat og kontaktperson for de privatskiftende arvinger, er det en advokats rolle at orientere arvingerne omkring eventuelle risici og forventede problemstillinger undervejs i bobehandlingen, oplyser advokaten.

Hvis en arving føler sig ”snydt” på grund af en dødslejegave?

Hvis der i et dødsbo er givet en gave, der er i risiko for at blive betragtet som en dødslejegave, men gaven ikke er givet ved oprettelse af et testamente, kan den arving, der føler sig ”snydt” indbringe gaven for domstolene.

Det er den arving, der ikke har fået del i gaven og føler sig snydt for arv, der kan indbringe gavedispositionen for domstolene, men også den part, der skal bevise at betingelserne for dødslejegaver er til stede.

Hvis en gave bliver dømt som en dødslejegave, skal den betales tilbage til boet.

Har dødslejegaven betydning for boets boafgifts beregning og om boet er skattepligt eller ej?

Hvis der ikke er nogen af arvingerne, der føler sig ”snydt” for arv på grund af en gave og bliver spørgsmålet om dødslejegave ikke rejst, vil det manglende testamente ikke have konsekvens for boet.

Spørgsmålet om hvorvidt en dødslejegave alligevel kunne blive tillagt betydning, hvis gaven havde betydning for om boet er skattepligtigt eller ej blev i januar 2021 afgjort ved Højesteret[6].

I den konkrete sag, havde afdøde, der gik bort den 26. marts 2016, givet gaver – i form af pengegaver, aktier og anparter – af en værdi af ca. DKK 20,7 mio. til sin søn, der var eneste arving i boet. Gaverne blev givet i perioden fra den 8. til 21. marts 2016. Afdøde havde forud for dødsfaldet, indbetalt både gaveafgiften og indbetaling på ca. DKK 6,3 mio., i forskudsindbetaling på aktieavanceskat, som afdødes aktiesalg ville udløse.

Gaveoverdragelserne til sønnen og afgifts- og skatteindbetalingerne betød, at formuen i boet efter afdøde var nedbragt så meget, at boet ikke var skattepligtigt. Der påhvilede afdøde en udskudt skat, som – fordi boet ikke længere var skattepligtigt – ikke ville komme til beskatning i boet.

Skatteministeriet gjorde gældende, at nu afdødes afgifts- og skatteindbetalinger, samt gaver, beregningsmæssigt skulle tillægges boets formue ved beregning om boet var skattepligtigt eller ej.

Dødsboet anlagde herefter sag mod Skatteministeriet, med påstand om, at Skatteministeriet skulle anerkende, at boet ikke var skattepligtigt. Det blev derudover fastslået, at idet Skatteministeriet ikke var ”arving” i boet, kunne Skatteministeriet ifølge flertallet hos både Landsretten og Højesteret ikke rejse krav om, at dødslejegaverne skulle gå tilbage til boet.

Dog fastslog begge instanser samtidig, at dødslejegaver – i henhold praksis - skulle tillægges bobeholdningen ved beregning af boafgift. 

Det er værd at bemærke, at der ved begge instanser var tale om såkaldte flertals-afgørelser, hvilket betyder, at det ikke var en enstemmig afgørelse.

Konklusionen

Som arving i et dødsbo, hvor der er hævet kontantbeløb eller givet gaver, kort før dødsfaldet, skal arvingerne være opmærksomme på, at hvis en arving føler sig ”snydt” for arv på grund af gaven, kan denne arving gennemføre en retssag og få prøvet, om gaven er gyldig eller om gaven skal betales tilbage til boet. Denne ret til at få spørgsmålet prøvet, ligger udelukkende hos arvingerne.

Imidlertid vil dødslejegaver blive tillagt bobeholdningen ved beregning af boafgiften, hvorimod Skattestyrelsen ikke har lovhjemmel til at kræve dødslejegaver tillagt boets formue ved beregning om boet er skattepligtigt eller ej.

Højesteret har den 20. oktober 2023 fastslået, at en dødslejegave netop skulle medregnes ved opgørelsen af boafgiftsberegningen. Læs hele dommen her

 

Ovennævnte afgørelse eller artikel forholder sig ikke til, hvorvidt kontanthævninger på afdødes konto /gaver er sket uden afdødes forudgående samtykke.

Det er naturligvis klart, at en arving eller en fuldmægtig, ikke må disponere over en konto i strid kontohaver/afdødes ønsker eller interesser.

 ---oooOooo---

Hos PrivatretsAdvokaterne har vi stor erfaring med behandling af dødsboer, samt rådgivning af gavegiver og arvinger af dispositioner ved f.eks. gaveoverdragelse.

Du er således velkommen til at kontakte os, hvis du har behov for juridisk bistand i forbindelse med dødsbobehandling eller arvesager enten på tlf. 45230020 eller pr. mail advokat@privatretsadvokaterne.dk

Til orientering afregner vi efter anvendt tid efter sædvanlig timetakst.