Lever man sammen uden at være gift, gælder der særlige regler for arv.

Samlevende arver nemlig ikke bare automatisk hinanden, uanset hvor længe man har boet sammen og uanset om man har fælles børn. Hvis den ene samlever dør uden at have oprettet testamente, vil arven som udgangspunkt tilfalde afdødes børn. Det kan betyde, at den efterlevende står uden arv og i en økonomisk sårbar situation. 
 
For de fleste handler arv ikke kun om penge, men også om tryghed. Midt i en svær tid præget af sorg kan det have stor betydning at kunne blive boende i det fælles hjem og kunne bevare en stabil hverdag. Her kan et testamente spille en afgørende rolle. 
 
Som samlevende har I mulighed for at oprette et udvidet samlevertestamente, der sikrer, at I kan arve hinanden på samme måde som ægtefæller. For at det er muligt kræver det dog, at I rent juridisk har mulighed for at blive gift, at I har boet sammen i mindst to år og enten har, har haft eller venter fælles børn. 
 
Hvis I ikke opfylder de betingelser, kan I i stedet vælge at oprette et gensidigt testamente, hvor I her stadig kan sikre hinanden, selvfølgelig inden for de rammer, som arveloven har fastsat. 
 
Ud over spørgsmålet om arveret er det vigtigt også at være opmærksom på reglerne om boafgift. Hvor ægtefæller kan arve hinanden uden at betale afgift, skal samlevende som udgangspunkt betale boafgift af den arv, som de modtager, også selvom der er oprettet testamente.  

Den samlede bo- og tillægsboafgift udgør dog ikke 40 procent. Tillægsboafgiften beregnes af det beløb, der er tilbage, efter boafgiften på 15% er fratrukket. I praksis betyder det, at den samlede afgift svarer til 36,25 % af arven.