Mange familier består i dag af både dine-, mine- og vores børn - og stedbarn eller bonusbarn er blevet et naturligt ord og del af mange familier.
Men til trods herfor, er reglerne for arv og gaver ikke altid de samme for biologiske børn og bonusbørn. Derfor er derfor en god idé at kende de grundlæggende regler – især hvis man gerne vil sikre sit stedbarn eller stedbarns børn økonomisk.
Arv
Når det gælder arv, er udgangspunktet i dansk ret, at stedbørn ikke automatisk sin stedforælder. Selvom relationen kan være lige så tæt til egne børn, giver arveloven ikke stedbørn arveret i sig selv.
Ønsker man derfor at ens stedbarn skal arve, kræver det, at der oprettes et testamente. Uden et testamente vil arven blive fordelt i overensstemmelse med arvelovens almindelige regler – typisk til ægtefælle og biologiske børn.
I sammenbragte familier kan et testamente derfor være et vigtigt redskab til at sikre, at arven fordeles, som forældrene ønsker - og ofte uden skelen til om der er et biologisk bånd eller ej.
Gaver
Reglerne for gaver er på nogle områder mere fleksible. Er man gift med stedbarnets forælder, kan man give stedbarnet afgiftsfrie gaver, på samme vilkår som til eget biologisk barn.
I 2026 betyder det, at man hvert år kan give gaver op til DKK 80.600 afgiftsfrit til både biologiske – og stedbarn/bonusbarn.
Overstiger gaven det afgiftsfrie beløb, skal der betales gaveafgift af den del, der ligger over beløbsgrænsen. Afgiften er som hovedregel 15 % heraf.
Der gælder også særlige regler for gaver til et stedbarns ægtefælle – altså “sted”svigerbørn. Her er grænsen for afgiftsfrie gaver lavere. I 2026 kan man give gaver op til DKK 28.200 om året afgiftsfrit til et svigerbarn – uanset om der er tale om et “biologisk” svigerbarn eller sted-svigerbarn/bonus-svigerbarn.
Børnebørn og stedbørnebørn
Når det gælder stedbarnets børn, altså stedbørnebørn, har de – ligesom stedbørnene selv – ikke automatisk arveret efter deres stedbedsteforældre.
Hvis man ønsker, at disse stedbørnebørn skal arve, kræver det derfor også et testamente. Mange vælger netop at tage stilling til dette i et testamente, hvis man har et tæt forhold til sine stedbørnebørn og ønsker at tilgodese dem.
Sammenbragte familier kan gøre arveforholdene mere komplekse, end mange umiddelbart forestiller sig.
Derfor kan det være en god idé at få rådgivning om, hvordan sammenbragte familier bedst indretter sig, både i forhold til arv og i forhold til gaver. På den måde sikre man sig, at ens ønsker bliver opfyldt, og at der ikke opstår tvivl eller konflikter senere.
oooOooo
Hos Privatretsadvokaterne hjælper vi ofte familier med at skabe overblik over reglerne og med at udarbejde testamenter, der passer til netop deres familieforhold.
Du er altid velkommen til at ringe på vores telefonnummer 45 23 00 20 for en uforpligtende og uformel drøftelse om dine forhold.