- Vi er medlemmer af:
Et adoptivbarn har ifølge arvelovens regler og som udgangspunkt samme ret til at arve som andre livsarvinger, medmindre adoptionsloven bestemmer andet.
Afgørende for adoptivbarnets arveret er, hvorvidt adoptionsbevillingen er udstedt før eller efter den 1. januar 1957.
Adoptionsbevilling udstedt før den 1. januar 1957
Er adoptionsbevillingen udstedt før den 1. januar 1957, bevarer adoptivbarnet og dennes livsarvinger den arveretlige relation og arveret til adoptivbarnets biologiske slægt, uanset om der er kontakt mellem adoptivbarnet og den biologiske slægt eller ej.
Adoptivbarnet og dettes livsarvinger, har dog samtidig arveret efter adoptanterne (adoptivforældrene). Arveretten går dog ikke længere, og arveretten omfatter derfor ikke adoptanternes slægt.
For størstedelen af de adoptionsbevillinger, der er udstedt for perioden før den 1. januar 1957, har adoptanterne benyttet sig af muligheden for at tage et såkaldt testationsforbehold. Med testationsforbeholdet kan adoptivforældrene ved oprettelse af et testamente gøre adoptivbarnet arveløst, såfremt det i testamentet udtrykkeligt bestemmes, at adoptivbarnet ikke skal arve adoptanterne. I disse tilfælde er adoptivbarnet arving efter loven, men ikke tvangsarving efter adoptanterne. De samme regler gælder for adoptivbarnets livsarvinger.
Kun i særlige tilfælde har adoptanterne arveret efter adoptivbarnet, således kun hvis adoptivbarnet dør uden at efterlade sig hverken ægtefælle eller slægtsarvinger, og alene hvis adoptivbarnet ikke efterlader sig et testamente.
En adoptionsbevilling udstedt før den 1. januar 1957 kan efterfølgende tillægges retsvirkningerne efter 1957-arvereglerne.
For adoptionsbevillingen fra perioden før den 1. april 1923 gælder nogenlunde tilsvarende regler som indtil den 31. december 1956. Dog har det adopterede barn kun arveret efter sine adoptivforældre, hvis dette direkte fremgår af adoptionsbevillingen, ligesom at adoptivbarnets livsarvinger ikke indtræder i arveretten efter adoptivforældrene.
Adoptionsbevilling udstedt efter den 1. januar 1957
For adoptionsbevillinger udstedt efter den 1. januar 1957 er reglerne sådan, at der med adoptionen er sket et fuldt familieskifte, og adoptivbarnet bliver dermed arveretligt sidestillet med biologiske livsarvinger.
Arveretten mellem adoptivbarnet og dets biologiske slægt bortfalder ved adoptionsbevillingen. I perioden fra den 1. januar 1957 til den 1. oktober 1972 var det muligt at indsætte en bestemmelse i adoptionsbevillingen om, at adoptivbarnet skulle bevare arveretten efter den biologiske slægt. Bestemmelsen omfatter ikke adoptivbarnets livsarvinger.
For adoptanter med adoptionsbevilling forud for den 1. januar 1957 er det muligt at søge Ankestyrelsen om tilladelse til, at adoptionen tillægges de arveretlige retsvirkninger, der gælder for adoptioner efter 1957, særligt hvor forbindelsen mellem adoptivbarnet og dets biologiske slægt ikke er opretholdt, jævnfør adoptionsbekendtgørelsens § 73.
For adoptanter med adoptionsbevilling før den 1. januar 1957 kan adoptanten via Ankestyrelsens register finde oplysninger om, hvorvidt adoptionen er blevet omfattet af de nye retsvirkninger.
---oooOooo---
PrivatretsAdvokaterne yder kompetent og målrettet rådgivning. Vi kan bistå med juridisk bistand ved behandling af dødsbo, oprettelse af testamenter samt assistance ved ansøgning til Ankestyrelsen.
Kontakt os for en uformel og uforpligtende telefonisk drøftelse af din aktuelle situation på tlf. 45 23 00 20.
Ved et dødsfald, er det ofte naturligt, at det er den afdødes nærmeste familie – f.eks. samlever, ægtefælle ...»
Nye takster med årsskiftet Ved hvert årsskifte bliver takster og beløbsgrænser reguleret. Beløbsgrænserne ...»
Skifteret Hver af landets 24 byretter, har sin egen skifteret. En skifteret håndterer sager om økonomiske ...»
Suppleringsarv Når en ægtefælle dør, har den anden ægtefælle som udgangspunkt altid ret til tvangsarv. ...»
