Når en person afgår ved døden, opstår der et dødsbo, som skal behandles og i sidste ende skal arven fordeles blandt arvingerne.
En af de mulige måder at behandle et dødsbo på er gennem et privat skifte, hvor arvingerne selv står for bobehandlingen, uden en bobestyrer.
En central del af denne proces er udarbejdelsen af en åbningsstatus.
Åbningsstatus
En åbningsstatus er en detaljeret opgørelse over afdødes aktiver og passiver pr. dødsdagen.
Formålet med åbningsstatus er at skabe et klart overblik over boets økonomiske situation, hvilket er essentielt for dels at konstatere om boet er solvent, men også give et overblik over hvilke aktiver og passiver boet under boets behandling, skal håndtere.
Aktiver kan omfatte bankindeståender, fast ejendom, værdipapirer, køretøjer og personlige ejendele, mens passiver dækker over gældsposter som lån, kreditkortgæld og ubetalte regninger.
Da boets gældsposter pr. dødsdagen først kan siges at være endeligt afklaret efter udløbet af 8 ugers proklamafristen, bør åbningsstatus først udarbejdes efter fristens udløb.
Betydningen af åbningsstatus i et privat skifte
I et privat skifte påtager arvingerne sig ansvaret for bobehandlingen uden indblanding fra en bobestyrer.
Dette kræver enighed blandt arvingerne om, hvordan boet skal behandles og fordeles.
Åbningsstatus fungerer som fundamentet for denne proces, da den giver et klart billede af boets økonomi, hvilket er nødvendigt for at træffe informerede beslutninger om afvikling af boet, herunder betaling af gæld og i sidste ende arvens fordeling.
Krav og frister for indlevering af åbningsstatus
Der er specifikke krav og tidsfrister forbundet med indleveringen af åbningsstatus i et privat skifte:
Åbningsstatus skal indleveres til skifteretten senest 6 måneder efter dødsdagen.
Hvis boet udleveres til privat skifte mere end 4 måneder efter dødsfaldet, reduceres fristen til 2 måneder fra udleveringsdatoen.
Åbningsstatus skal indeholde en detaljeret opgørelse over alle aktiver og passiver pr. dødsdagen.
Værdien af aktiverne skal angives til handelsværdien, dvs. den pris, de forventes at kunne sælges for på det åbne marked, alternativ kan den offentlige værdi anvendes i åbningsstatus.
Skifteretten
Åbningsstatus skal i et privat skifte sendes til skifteretten i den retskreds, hvor dødsboet behandles. Når skifteretten har modtaget åbningsstatus, videresender skifteretten opgørelsen til Skattestyrelsen for gennemgang, samt for vurdering af, om Skattestyrelsen har grundlag for at ændre skatten for tidligere indkomstår.
Henholdsvis skifteretten og Skattestyrelsen har hver 3 måneder til at fremsende bemærkninger til åbningsstatus.
Konsekvenser ved manglende eller forsinket indlevering
Overholdelse af fristerne for indlevering af åbningsstatus er afgørende.
Manglende eller forsinket indlevering kan medføre, at skifteretten beslutter, at boet skal overgå til behandling ved en bobestyrer.
Dette kan medføre yderligere omkostninger og en længerevarende bobehandling.
Forenklet privat skifte og åbningsstatus
I visse tilfælde kan et dødsbo behandles som et forenklet privat skifte.
Dette er muligt, hvis boets aktiver ikke overstiger et bestemt beløb, og alle arvinger tilhører afdødes nærmeste familie.
Ved et forenklet privat skifte fungerer åbningsstatus som både den indledende og afsluttende opgørelse af boet, hvilket betyder, at der ikke skal udarbejdes en separat boopgørelse senere i processen.
Praktiske overvejelser ved udarbejdelse af åbningsstatus
Udarbejdelsen af en præcis og omfattende åbningsstatus kræver omhyggelig indsamling og dokumentation af alle relevante oplysninger om afdødes økonomi:
Identificer og værdiansæt alle aktiver, herunder bankkonti, investeringer/værdipapirdepoter, fast ejendom, køretøjer og personlige ejendele.
Saml information om alle gældsposter, såsom lån, kreditkortgæld og ubetalte regninger.
De kreditorer, der mener at have et krav mod boet, skal anmelde deres krav via domstolenes digitaleplatform for dødsboer Skifteportalen.
Skifteportalen, er der for et vigtigt redskab for arvingerne, hvor de kan søge information om hvilke krav, der er anmeldt i boet.
Sørg for at have adgang til nødvendige dokumenter som bankudtog, ejendomsvurderinger, lånedokumenter og forsikringspolicer.
Et andet til tider overset element i en åbningsstatus er, redegørelse for eventuelt udestående lån, ydet arveforskud og afgiftspligtige gaver.
Det forekommer forholdsvis ofte, at der i perioden op til en person går bort, overføres større beløb fra afdødes konto til den nærmeste familie, derudover forekommer det også, at den afdøde havde ydet lån eller arveforskud til enten sine pårørende eller andre.
Det er vigtigt, at man i åbningsstatus forholder sig til om der er tale om ;
oooOooo
Det kan være en fordel at søge rådgivning fra en advokat med erfaring inden for dødsbobehandling for at sikre, at åbningsstatus udarbejdes korrekt, og at alle juridiske krav og frister overholdes.
PrivatretsAdvokaterne har stor erfaring med dødsbobehandling – både privat skifte og ved bobestyrer behandling. Du er velkommen til at kontakter kontoret, hvis du har behov for bistand i forbindelse med bobehandlingen generelt, eller til udarbejdelse af åbningsstatus.
Når en person afgår ved døden, opstår der et dødsbo, som skal behandles og i sidste ende skal arven fordeles ...»
Et dødsbo er underlagt visse frister og krav om indlevering af forskellige opgørelser. Du kan her se ...»
Et dødsbo er betegnelsen for alle de ejendele, aktiver og gældsposter, som en afdød person har, når de ...»
Dødsbobehandling er det ord, der beskriver den proces og behandling et dødsbo følger under et skifte. Bobehandlingen ...»