Når vi træder ind i et nyt år, er der nye gave- og boafgiftsbeløb
Der kommer hvert år nye takster og gave- og afgiftsbeløbene reguleres.
2026 var ingen undtagelse, og du kan nedenfor se taksterne for bl.a. gave- og boafgiftsbeløbs taksterne 2022 til og med 2026
Gaveafgifter
Når ægtefæller giver hinanden gaver, udløser det ikke en gaveafgift. Derudover er kravet om gaveægtepagt også afskaffet.
Gives der gaver til børn/børnebørn og samlever, udløses en gaveafgift på 15% af gavens værdi over det afgiftsfrie beløb. I 2026 udgør det afgiftsfrie beløb 80.600 kr.
2022 | 2023 | 2024 | 2025 | 2026 | |
Børn, stedbørn, børnebørn og oldebørn | 69.500 kr. | 71.500 kr. | 74.100 kr. | 76.900 kr. | 80.600 kr. |
Samlever (samliv seneste 2 år) | 69.500 kr. | 71.500 kr. | 74.100 kr. | 76.900 kr. | 80.600 kr. |
Svigerbørn | 24.300 kr. | 25.000 kr. | 25.900 kr. | 26.900 kr. | 28.200 kr. |
Boafgift
Beløbsgrænserne i boafgiftsloven reguleres også årligt.
Ægtefæller, der arver hinanden - betaler ikke bo- eller tillægsboafgift af arven.
Hvorimod børn og børnebørn og samlevere betaler 15% i boafgift af arv, der i alt overstiger det afgiftsfrie bundfradragsbeløb.
Bundfradraget reguleres årligt, og der beregnes ét bundfradrag pr. dødsbo – hvis afdøde derfor hensad i uskiftet bo, beregnes der dobbelt bundfradrag (ét for førstafdøde og ét for den længstlevendes bo).
Det er dødstidspunktet, der af afgørende for hvilket års bundfradrag, der skal anvendes. Er afdøde død i 2025 og boet afsluttes i 2026, er det bundfradraget for 2025, der finder anvendelse.
Arvinger, der ikke er omfattet af den boafgiftspligtige kreds, betaler udover boafgift også tillægsboafgift. Dette omfatter f.eks. søskende og søskendebørn. Bemærk dog, at søskende pr. 1. januar 2027 ”skifter” afgiftsklasse og herefter bliver omfattet af den billigere afgiftsklasse – og dermed skal der kun betales boafgift for arv, søskende imellem.
Her finder du en oversigt over bundfradragene for perioden 2022 - 2026
| 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | 2026 |
Bundfradrag | 312.500 kr. | 321.700 kr. | 333.100 kr. | 346.000 kr. | 392.300 kr. |
Boafgift | 15% | 15% | 15% | 15% | 15% |
Tillægsboafgift | 25% | 25% | 25% | 25% | 25% |
Er dødsboet skattepligtigt eller skattefrit?
Hvorvidt dødsboet er skattefritaget eller skattepligtigt, afhænger af hvorvidt boets aktiver og/eller nettoformue overstiger beløbsgrænsen pr. skæringsdagen. Beløbet reguleres også årligt, og nedenfor kan du se beløbsgrænserne fra 2022 til 2026.
| 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | 2026 |
Boets aktiver og /eller nettoformue | 3.070.100 kr. | 3.160.900 kr. | 3.272.500 kr. | 3.399.600 kr. | 3.563.100 kr. |
Bemærk, hvis der er tale om et dødsbo, hvor afdøde sad i uskiftet bo og begge boer skiftes – beregnes der to beløbsgrænser – dvs. at i sådanne dødsboer med skæringsdag i 2026 er beløbsgrænsen for skattefritagelsen 7.126.200 kr.
Hvis boet er skattefritaget, skal der ikke afregnes eller beregnes skat for boperioden.
Er der tale om et dødsbo, hvor afdøde hensad i uskiftet bo, beregnes dobbelt beløb.
oooOooo
Er du i tvivl om hvordan man udarbejde en åbningsstatus eller boopgørelse i et dødsbo, er du velkommen til at kontakte advokat Mette Beck Kofoed hos PrivatretsAdvokaterne. Kontoret har stor erfaring indenfor bobehandling og kan rådgive omkring behandling af dødsboer, både privat skifte og bobestyrerboer.