Lån skal betales tilbage, og gaver giver man uden at få noget til gengæld.
Men beslutningen om, hvilken form for økonomisk håndsrækning man kan og skal vælge, hvis man ønsker at hjælpe en af sine nærmeste, kan godt være forbundet med mange overvejelser.
Derudover har det stor betydning, hvordan den familiemæssige relation er til den eller de personer, man ønsker tilgodeset økonomisk.
Lån
Et lån skal betales tilbage, og der skal træffes beslutning om vilkårene for lånet. Er lånets rente under markedsrenten, vil denne rentefordel som udgangspunkt være skattepligtig.
Ydes lånet imidlertid som et rentefrit anfordringslån til ens nærmeste – personkredsen omfattet af boafgiftslovens § 22 – vil rentefordelen ikke være skattepligtig. Personkredsen i boafgiftslovens § 22 omfatter blandt andet børn, stedbørn, børnebørn, forældre, ægtefæller mv.
Når lånet er formuleret som et rentefrit lån på anfordringsvilkår, betyder det dels, at lånet ikke forrentes, og dels at du som långiver på et hvilket som helst tidspunkt kan kræve lånebeløbet indfriet. Består lånet, når långiver er afgået ved døden, vil dødsboet kræve lånet indfriet.
Der stilles som sådan ikke krav til, at et lån skal dokumenteres skriftligt, men af hensyn til både dokumentationen over for SKAT for, at lånet er stiftet på anfordringsvilkår og i tilfælde af, at lånets eksistens og/eller vilkårene efterfølgende bringes i tvivl, må det altid anbefales at der oprettes et gældsbrev – f.eks. et gældsbrev om rentefrit familielån.
Afvikling af rentefrie familielån sker i praksis ofte ved, at långiver – f.eks. forældrene – hver år forærer låntager – f.eks. et barn – en pengegave, svarende til et beløb under beløbsgrænsen for afgiftsfrie pengegaver. Forældre kan hver især i 2024 forære deres børn afgiftsfri pengegaver på DKK 74.100, dvs. i alt DKK 148.200 samlet fra begge forældre.
Man skal dog være opmærksom på, at det ikke kan fremgår af gældsbrevet, at gælden afvikles ved sådanne årlige beløbseftergivelser, idet det fulde lånebeløb vil blive betragtet som en gave, som vil blive afgiftspligtigt med 15%.
Derudover må det altid anbefales, at der ved pengegaver sker en fysisk faktisk overdragelse, f.eks. ved bankoverførsel, således at gaven og lånnedbringelsen kan dokumenteres.
Udarbejdelse af lånedokumenter anbefales altid at ske i samråd med en advokat og eventuelt også i samråd med en revisor.
Eksempel
En mor ønsker i 2024 at hjælpe sin søn med udbetalingen på en lejlighed og vil derfor yde ham et lån på udbetalingen på 150.000 kr. De udarbejder et gældsbrev på lånebeløbet – et afdrags- og rentefrit familielån.
Moren vælger imidlertid at give sønnen en pengegave i 2024 på DKK 74.100, som sønnen vælger at bruge til at nedbringe lånebeløbet. I 2025 udgør restgælden på gældsbrevet DKK 75.900. Hvis moren også i 2025 vælger at give sønnen en pengegave på det til den tid gældende afgiftsfrie beløb, og vælger sønnen igen at anvende pengegaven til nedbringelse af restgælden, vil restgælden i 2026 være betydelig nedskrevet og gennemføres endnu en afgiftsfri pengegave – om end ikke så stor denne gang – og vælger sønnen igen at anvende pengene til nedbringelse/indfrielse af gælden, vil låneforholdet være afviklet helt i løbet af 2026. Både pengegaver og gældsnedbringelse være dokumenterbart.
Gaver
Ønsker man i stedet at yde en vederlagsfri økonomisk håndsrækning til et nærtstående familiemedlem, kan der i 2024 afgiftsfrit gives pengegaver til børn og børnebørn med DKK 74.100 pr. forældre /bedsteforældre.
Du finder her en oversigt over satser og beløbsgrænser ved arv og gave
Overstiger gavens værdi det afgiftsfrie beløb, vil der blive beregnet gaveafgift med 15% på beløbet over det afgiftsfrie beløb.
En gaveoverdragelse kræver ikke dokumentation, men af hensyn til eventuelle tvivlsspørgsmål omkring gavens berigtigelse eller vilkår må det altid anbefales, at der ved større gaver oprettes et gavebrev. Er der tale om gaver over det afgiftsfrie beløb, må det ligeledes anbefales, at der oprettes dokumentation for gaven og de eventuelle vilkår, gaven gives under, f.eks. som gavemodtagers fuldstændige særeje.
Eksempel
En mor ønsker i 2019 at hjælpe sin søn med udbetalingen på en lejlighed og vil derfor give ham en pengegave på DKK 150.000 til udbetalingen. Gaveafgiften giver ønsker moren selv at afholde, og gaveafgiften skal derfor tillægges gavebeløbet.
Da sønnen skal have kontant DKK 150.000, og der skal svares 15% afgift af beløb over DKK 65.700, bliver gavebeløbet DKK 162.645, hvoraf DKK 12.645 udgør gaveafgiften, og DKK 150.000 er pengegaven. Gaven skal indberettes via blanketten til SKAT.
Udgør pengegaven i alt DKK 150.000, og skal sønnen selv afholde gaveafgiften, vil afgiften på DKK 12.645 blive fratrukket pengegaven – og det faktiske beløb til sønnens disposition vil udgøre DKK 137.355.
Hvorvidt valget for den økonomiske bistand falder på at skulle ske ved et familielån eller en gave, eller et tredje alternativ som et arveforskud, må bero på en konkret vurdering af situationen, parternes økonomi og tilknytning, givers familieforhold i øvrigt og det økonomisk behov.
Det anbefales altid, at man rådfører sig med en advokat, og eventuelt en revisor for at være bedst muligt informeret omkring mulighederne og fælderne, ligesom man - uanset hvilken løsning der vælges – altid bør sørge for at kunne dokumentere den økonomiske håndsrækning.
Hos PrivatretsAdvokaterne har vi speciale inden familie- og arveretten. Vi bistår dig derfor gerne i de juridiske aspekter omkring at give en gave, eller udarbejder gældsbrevet i forbindelse med et familielån.
Du er velkomne til at kontakte os på tlf. 45 23 00 20 for en uformel drøftelse i forhold til dine ønsker og behov.
Hvis vi skal bistå dig med sagen, afregner vi som udgangspunkt efter anvendt tid med almindelig timesats.
Nye takster med årsskiftet Ved hvert årsskifte bliver takster og beløbsgrænser reguleret. Beløbsgrænserne ...»
Når en person dør, skal boet efter den afdøde gøres op og arven efter afdøde skal deles til arvingerne. Afdødes ...»
Skifteportalen er Domstolenes online platform til behandling af skiftesager, herunder dødsboer. Skifteportalen ...»
Der findes 24 retskredse i Danmark. Danmark blev i 2007 inddelt i 24 retskredse. Hver retskreds beklædes ...»