Hvert år reguleres beløbsgrænserne og satserne for gaver og afgifter, og pr. 1. januar 2026 er der igen i år nye satser.
Du finder her nedenfor de mest almindelige og anvendte satser fra 2023 til og med 2026.
Gaveafgift
Mange ved, at man må give sine børn, børnebørn og samlever afgiftsfrie gaver. I 2025 måtte man give sine børn afgiftsfritaget gaver for 76.900 kr. Svigerbørn kan man i 2026 nu give gaver for 28.200 kr.
Derimod er man som ægtefæller ikke underlagt beløbsgrænser for afgiftsfrihed, da ægtefæller kan give hinanden gaver uden at der udløses en gaveafgift.
| 2023 | 2024 | 2025 | 2026 |
Børn, stedbørn, børnebørn og oldebørn | 71.500 kr. | 74.100 kr. | 76.900 kr. | 80.600 kr. |
Samlever (samliv seneste 2 år) | 71.500 kr. | 74.100 kr. | 76.900 kr. | 80.600 kr. |
Svigerbørn | 25.000 kr. | 25.900 kr. | 26.900 kr. | 28.200 kr. |
Ønsker man at give andre, end de ovenfor anførte personer, er gaven skattepligtig indkomst for gavemodtager.
Hvis du som gavegiver ønsker at sikre, at gavemodtager ikke skal dele gaven med sin ægtefælle i tilfælde af skilsmisse, er det vigtigt at gaven gøres til særeje, senest samtidig med gaven gives.
Boafgift
Når man modtager arv i et dødsbo, skal der af arvingernes arv, som udgangspunkt altid afregnes bo-og eventuel tillægsboafgifts af beløbet. Der er dog regler om, at hvis boet af af mindre størrelse, skal der ikke betales boafgift af arven.
Boafgiften udgør 15 % af arvebeholdningen over bundfradraget. Tillægsboafgift udgør 25% af derudover.
Det er arvingens relation til den afdøde, der afgør hvilken afgiftsklasse der skal beregnes afgift med
Bundfradraget reguleres årligt, således:
| 2023 | 2024 | 2025 | 2026 |
Bundfradrag | 321.700 kr. | 333.100 kr. | 346.000 kr. | 392.300 kr. |
Bundfradrag v/boer, hvor afdøde sad i uskiftet bo | 643.400 kr. | 666.200 kr. | 692.000 kr. | 784.600 kr. |
Skattepligtigt dødsbo
Hvis boets aktiver eller nettoformue ikke er større end et bestemt beløb, er boet fritaget for skattepligt - og hvor boet ellers ville have skulle betale skat af en eventuel avance ved et salg - f.eks. salg af værdipapirer - så kan dette ske skattefrit i visse mindre dødsboer.
Det er værdierne på tidspunktet for boets afslutning, der er afgørende for om et dødsbo er skattepligtigt.
Sad afdøde i uskiftet bo, skal man være opmærksom på at beløbet fordobles.
| 2023 | 2024 | 2025 | 2026 |
Boets aktiver og /eller nettoformue | 3.160.900 kr. | 3.272.500 kr. | 3.399.600 kr. | 3.563.100 kr. |
Boets aktiver og /eller nettoformue v/boer, hvor afdøde sad i uskiftet bo | 6.321.800 kr. | 6.545.000 kr. | 6.799.200 kr. | 7.126.200 kr. |
Hvis du har spørgsmål eller behov for juridisk bistand i forbindelse med en sag, er du velkommen til at kontakte advokat Mette Beck Kofoed Ostenfeld på tlf. 45 23 00 20 eller pr. mail advokat@privatretsadvokaterne.dk