Mange tror fejlagtigt, at delingsformue og sameje er det samme. Begreberne bliver ofte brugt i flæng, men juridisk set dækker de over to vidt forskellige forhold. Forskellen har stor betydning, når et ægteskab eller et samliv ophører, fordi reglerne for deling af værdier ikke er de samme.

Hvad er delingsformue?

Delingsformue er det formueretlige udgangspunkt for ægtefæller i Danmark. Hvis ægtefæller ikke har oprettet en ægtepagt om særeje, har de delingsformue når de bliver gift. Tidligere blev begrebet ofte omtalt som formuefællesskab eller fælleseje.

Det er vigtigt at forstå, at delingsformue ikke betyder, at ægtefællerne ejer alle aktiver i fællesskab. En bil kan eksempelvis være ejet af den ene ægtefælle alene, ligesom en bankkonto eller en fast ejendom kan tilhøre den ene part. Ejerskabet ændres ikke af, at ægtefællerne har delingsformue.

Betydningen af delingsformue viser sig først, når ægteskabet ophører ved separation, skilsmisse eller død. Her skal ægtefællernes positive nettobodele som udgangspunkt ligedeles mellem dem.

Hvad er sameje?

Sameje betyder derimod, at to eller flere personer ejer et aktiv sammen. Sameje kan eksistere både mellem ægtefæller, ugifte samlevende eller andre, der ejer noget sammen.

Det afgørende er, at parterne hver har en ejerandel i det konkrete aktiv.

Et typisk eksempel er en ejerbolig, hvor begge parter står som ejere af skødet.

Hvis hver ejer 50% af ejendommen, er der tale om lige sameje.

Det samme kan være tilfældet for eksempelvis et sommerhus, en bil eller et andet aktiv.

Sameje handler således om ejerskabet til et bestemt aktiv, mens delingsformue handler om, hvordan ægtefællernes formuer skal opgøres og fordeles, når ægteskabet ophører.

Delingsformue ved skilsmisse

Når ægtefæller skal separeres eller skilles, skal hver ægtefælle opgøre sin egen formue. Først opgøres værdien af aktiverne, og gælden fratrækkes.

Resultatet heraf kaldes ægtefællens respektive nettobodele.

Er en ægtefælles nettobodel positiv, indgår den i fællesbodelingen. Er en ægtefælles nettobodel derimod negativ, skal underskuddet som udgangspunkt ikke deles med den anden ægtefælle. Den

Hvis den ene ægtefælle f.eks. har en positiv nettobodel på DKK 1 mio., og den anden har en positiv nettobodel på DKK 500.000, skal værdierne som udgangspunkt deles ligeligt.

Den økonomisk stærkeste ægtefælle vil derfor skulle udrede et beløb til den anden ægtefælle, så begge ender med samme værdi.

Det afgørende er, at delingen sker ud fra værdierne og ikke nødvendigvis ved, at aktiverne fysisk deles. En ægtefælle kan f.eks. beholde sin bil eller sin virksomhed, men skal kompensere den anden ægtefælle økonomisk.

Sameje ved skilsmisse

Hvis ægtefællerne ejer et aktiv i sameje, skal der derudover tages stilling til det konkrete aktiv. Det kan f.eks. være, hvis et ægtepar har ægtepagt om særeje på alt, hvad de hver især ejer, samtidig med at de i lige sameje ejer et hus. Ejes aktiver i sameje, men som hver parts særeje, er der ikke tale om en deling, men en afvikling/et ophør af samejet.

Her er spørgsmålet ikke alene, hvordan formuen skal deles, men også hvem der skal overtage aktivet, eller om det skal sælges.

Har ægtefællerne f.eks. fælles ejerskab til en bolig, kan den ene part overtage den andens andel mod betaling af markedsværdien, eller parterne kan sælge boligen og dele provenuet efter ejerforholdet og de nærmere regler om bodeling.

Der kan derfor godt opstå situationer, hvor en ægtefælle ejer en større andel af et aktiv, men alligevel skal afgive værdier som led i delingen af delingsformuen.

Ejerskab og bodeling er to forskellige juridiske spørgsmål.

Samlivsophør mellem ugifte

For ugifte samlevende gælder der helt andre regler. Ugifte har ikke delingsformue. Når samlivet ophører, skal der derfor ikke ske nogen automatisk ligedeling af parternes formuer.

Hver part beholder som udgangspunkt det, vedkommende ejer. Har den ene samlever opsparet en formue eller købt aktiver i eget navn, tilhører disse værdier som udgangspunkt alene den pågældende.

Sameje får derfor særlig betydning for ugifte samlevende. Hvis parterne ejer en bolig, en bil eller andre aktiver sammen, skal disse aktiver deles efter ejerandelene. Kan parterne ikke blive enige, kan det i sidste ende blive nødvendigt at få spørgsmålet afgjort ved domstolene.

Konklusion

Delingsformue og sameje er to forskellige juridiske begreber, som ofte forveksles.

Delingsformue handler om den økonomiske opgørelse mellem ægtefæller ved separation, skilsmisse eller død, mens sameje handler om ejerskabet til et konkret aktiv.

Ved skilsmisse kan begge regler få betydning samtidig. Først skal det afklares, hvem der ejer de enkelte aktiver, og derefter hvordan værdierne skal indgå i bodelingen. For ugifte samlevende er situationen anderledes, fordi der ikke findes regler om delingsformue. Her bliver spørgsmålet om sameje ofte afgørende for, hvordan værdierne fordeles ved samlivsophør.

oooOooo

Har du behov for hjælp til etablering, deling eller afvikling af et sameje eller et formuefællesskab, er du velkommen til at kontakte PrivatretsAdvokaterne. Vi bistår med både etablering af samejeaftale, ægtepagter og deling i forbindelse med separation, skilsmisse eller samlivsophør.

Kontakt PrivatretsAdvokaterne på tlf. 45230020 eller pr. mail advokat@privatretsadvokaterne.dk