At blive gift medfører typisk et økonomisk fællesskab.
Det ved de fleste ægtefæller, men hos PrivatretsAdvokaterne oplever vi ofte, at de to begreber bliver sammenblandet og misforstået.
Mange har den fejlagtige opfattelse, at delingsformue betyder, at formuerne bliver fælles ved ægteskabet, og at delingsformue betyder, at man ejer alt sammen.
Dette er ikke korrekt.
Delingsformue
Når I bliver gift, får I automatisk delingsformue, medmindre I forinden har indgået en ægtepagt om særeje eller har arvet eller modtaget en gave i særeje.
Delingsformue betyder, at I hver især ejer og råder over jeres egen formue, men at I i tilfælde af separation, skilsmisse og død skal dele halvdelen af jeres respektive nettoformuer med den anden ægtefælle.
Hver part kan disponere og bestemme over egen formue under ægteskabet.
Den løn, de ting og de lån, I hver især modtager eller optager, tilhører derfor jer selv. I kan af denne grund i udgangspunktet heller ikke råde over den anden ægtefælles formue.
Det er således først ved ægteskabets ophør, ved separation, skilsmisse og den enes død, at delingsformuen får karakter af en formue, der skal deles. Det er derudover kun positiv nettoformue, der deles.
Sameje
Ægtefæller og andre kan have sameje af forskellige formuegoder, som f.eks. hus, båd og sommerhus. Det betyder, at de hver især ejer en andel af et aktiv.
Hver ægtefælle råder og hæfter derfor for deres egen ejerandel. Et sameje kan godt bestå af blandede formueordninger, f.eks. kan den enes ejerandel af huset være gjort til særeje ved ægtepagt, mens den andens ejerandel er delingsformue.
Samejet betyder således blot, at I begge ejer en andel af f.eks. huset.
Står I overfor ægteskabets ophør, og skal I gennemføre en bodeling, skal I være opmærksomme på, at I som udgangspunkt altid har ret til at udtage de effekter, I selv ejer.
Værdimæssigt skal I stadig godtgøre den anden ægtefælle halvdelen af værdien, men den fysiske udtagelsesret ligger i hovedreglen hos ejer-ægtefællen.
---oooOooo---
Hos PrivatretsAdvokaterne er vi specialister i ægtefællers formueordninger, herunder rådgivning i forbindelse med etablering af særeje ved ægtepagt samt bodeling i forbindelse med separation, skilsmisse og dødsfald.
Har du behov for juridisk bistand, er du velkommen til at kontakte os for en telefonisk drøftelse på tlf. 45 23 00 20.
Vi afregner efter anvendt tid med almindelig timesats.
At blive gift medfører typisk et økonomisk fællesskab. Det ved de fleste ægtefæller, men hos PrivatretsAdvokaterne ...»
Skifteportalen er Domstolenes online platform til behandling af skiftesager, herunder dødsboer. Skifteportalen ...»
Der findes 24 retskredse i Danmark. Danmark blev i 2007 inddelt i 24 retskredse. Hver retskreds beklædes ...»
HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 28. september 2021 Sag 111/2020 A (advokat Michael Serup, ...»