Når man bliver gift, og man ikke har oprettet en ægtepagt, har man delingsformue. Det betyder, at man i tilfælde af ægteskabets opløsning er forpligtet til at dele sin positive formue med den anden ægtefælle /eller den anden ægtefælles bo.
Mange ægtefæller vælger – af forskellige årsager – at lave en ægtepagt og på den måde selv regulere om og i hvor stort omfang, deres respektive formuer skal deles.
Mulighederne ved ægtepagter er mange, og som supplement til et testamente kan mulighederne skræddersys i stor omfang.
Advokaternes rolle er først og fremmest at oplyse om og forklare ægtefællerne mulighederne og belyse de konsekvenser, både økonomiske og praktiske, der er i de løsninger, ægtefællerne ønsker. En ægtepagt bør tage højde for både nutiden og fremtiden – og advokatens opgave er at belyse de ubekendte scenarier.
Det er vigtigt, at begge ægtefæller har et klart overblik over beslutningernes omfang for deres personlige vedkommende, og da advokaten ikke kan varetage begge ægtefællers interesser, bør ægtefællerne hver i sær altid sørge for, at deres respektive interesser er varetaget af egen rådgiver.
Når ægtefællerne har besluttet, hvilke formueforhold de ønsker, vil advokatens opgave være at formulere de nødvendige dokumenter, enten i form af en ægtepagt om etablering af særeje i den ønskede form, ægtepagt om ophævelse af tidligere oprettet ægtepagt, eller i form af et testamente.
En ægtepagt skal for at være gyldig tinglyses i Personbogen, og advokaten sørger for, at den indgåede ægtepagt bliver indtastet i Personbogen, så ægtefællerne kan underskrive ægtepagten elektronisk via NemId.
Selvom en ægtepagt tager højde for mange scenarier, så anbefales det altid, at ægtefællerne med jævne mellemrum - og særligt når deres livssituation har ændret sig - får ægtepagtens relevans gennemgået.
oooOooo
Hos PrivatretsAdvokaterne rådgiver vi vores klienter omkring mulighederne og konsekvenserne af formueordningerne under ægteskabet. Uanset om man vælger at have delingsformue eller særeje i en nærmere bestemt form og omfang, så bistår vi vores klienter med overvejelserne. Vi tager altid udgangspunkt i vores klienters forhold.
Har du behov for juridisk sparring omkring formueordningen i ægteskabet, er du velkommen til at kontakte os for en uformel telefonisk drøftelse på tlf. 45 23 00 20.
Vi afregner efter anvendt tid med almindelig timesats.
Efter dansk ret har ægtefæller som udgangspunkt formuefællesskab. Det betyder, at man som ægtefæller ...»
Hos PrivatretsAdvokaterne får vi af og til henvendelser, der drejer sig om, om man kan stille betingelser ...»
Formuefællesskab Formuefællesskab eller delingsformue er den formueordning ægtefæller har, hvis de ikke ...»
Ægtepagt En ægtepagt er en skriftlig aftale mellem ægtefæller om, hvilken formueordning de ønsker i ...»