Skifte af uskiftet bo i levende live – regler, proces og arvefordeling
Når man mister sin ægtefælle, vælger mange at benytte sig af retten til at sidde i uskiftet bo. Det giver den efterlevende ægtefælle mulighed for at videreføre den fælles økonomi, uden straks at skulle udbetale arv til afdødes arvinger.
Mange er imidlertid ikke klar over, at et uskiftet bo ikke nødvendigvis varer resten af den efterlevendes liv. Den efterlevende ægtefælle kan nemlig vælge at skifte det uskiftede bo, mens vedkommende stadig er i live. Vælger den efterlevende at skifte, kaldes det et skifte af uskiftet bo i længstlevendes levende live.
Et skifte i levende live kan have væsentlige økonomiske og arveretlige konsekvenser for både efterlevende og førstafdødes arvinger. Derfor er det vigtigt at kende reglerne og overveje fordelene og ulemperne, inden beslutningen træffes.
Hvad er et uskiftet bo?
Et uskiftet bo opstår, når den efterlevende ægtefælle overtager fællesformuen efter afdøde uden at skulle udbetale arv til afdødes børn med det samme. I et uskiftede bo ”indtræder og overtager” den efterlevende den afdødes værdier og gæld, samt at arven til afdødes børn udskudt til et senere tidspunkt, sædvanligvis til ægtefælle selv dør.
Formålet er blandt andet at give den tilbageværende ægtefælle mulighed for at fortsætte sin tilværelse, uden at skulle sælge bolig eller andre værdier til at kunne betale arv umiddelbart efter dødsfaldet og midt i sorgperioden.
Som udgangspunkt har en ægtefælle ret til at sidde i uskiftet bo, hvis:
at efterlevende skal være solvent,
at ægtefællerne havde delingsformue,
at afdøde efterlader sig børn og hvis det er afdødes særbørn, at disse har givet samtykke, og
uskiftet bo ikke er fravalgt ved testamente.
Efterlader den afdøde sig særbørn, skal disse give samtykke til at den efterlevende ægtefælle må sidde i uskiftet bo.
Er disse kriterier til stede, har den efterlevende ægtefælle ret til at sidde i uskiftet bo, og udbetaling af arven efter den afdøde, udskydes til et senere tidspunkt.
Den efterlevende ægtefælle har som udgangspunkt fri rådighed over fællesformuen og kan disponere over boets aktiver på samme måde som en ejer. Der gælder dog særlige regler mod misbrug af det uskiftede bo.
Kan et uskiftet bo skiftes i levende live?
Ja.
Den efterlevende ægtefælle kan til enhver tid kræve det uskiftede bo skiftet.
Beslutningen kan være relevant i mange situationer, som for eksempel, når:
at boligen er solgt og der er likviditet, til at udbetale arven,
økonomien har ændret sig væsentligt, eller
efterlevende ønsker at disponere friere over sin formue.
I mange familier kan et frivilligt skifte i levende live skabe større gennemsigtighed og mindske risikoen for fremtidige konflikter.
Hvornår skal et uskiftet bo skiftes?
Det følger af arvelovens regler om uskiftet bo. Et skifte kan gennemføres, selv om de andre arvinger ikke nødvendigvis har ønsket det.
I nogle situationer er et skifte ikke blot en mulighed, men et krav.
Den mest almindelige situation er, hvis den efterlevende ægtefælle ønsker at indgå nyt ægteskab.
Inden et nyt ægteskab kan indgås, skal det uskiftede bo skiftes. Formålet er at sikre, at arven efter førstafdøde opgøres og fordeles korrekt, inden der indgås nye formuedelinger.
Et skifte kan også blive aktuelt, hvis der er uenighed mellem arvingerne og den efterlevende ægtefælle, eller hvis der er sket misbrug af boets midler.
Hvordan foregår et skifte af uskiftet bo?
Et skifte af uskiftet bo i levende live indledes sædvanligvis ved, at den efterlevende ægtefælle anmoder skifteretten om boets skifte.
Hvilken retskreds?
Anmodningen skal indgives til den skifteret, som den længstlevende ægtefælle hører under.
Det betyder, f.eks. at hvis den afdøde gik bort i 2021, og afdøde dengang var bosat i Hillerød, har den efterlevende ægtefælle fået det uskiftede bo behandlet og udleveret fra Retten i Hillerød. Hvis den efterlevende ægtefælle efterfølgende er flyttet til Lyngby, skal anmodningen om skifte af det uskiftede bo i levende live, indgives til Skifteretten ved Retten i Lyngby.
Privat skifte eller bobestyrer bo
Afhængigt af boets - og arvingernes forhold, kan boet behandles som privat skifte, med eller uden bistand fra en advokat.
Er der enighed mellem de involverede parter og forholdene er overskuelige, vil et privat skifte ofte være muligt.
I mere komplicerede boer, eller i boer, hvor arvingerne ikke er enige, er det nødvendigt at boet skiftes ved bobestyrer, enten ved en af efterlevende ægtefælle/arvingerne udpeget bobestyrer, eller en af skifteretten udpeget
Proklama
Som udgangspunkt skal der udstedes præklusivt proklama, men Skifteretten kan beslutte, at der ikke skal indrykkes proklama i Statstidende, hvilket typisk er tilfældet i boer, hvor afdøde er gået bort flere år tilbage.
Sådan opgøres det uskiftede bo
Samtlige længstlevendes aktiver og passiver, der er omfattet af det uskiftede bo, skal der redegøres for.
Når skifteretten har accepteret anmodningen om skifte, er boet åbnet, og der skal – som i et hvert andet skiftet dødsbo - dannes et samlet overblik over hele boets økonomi, herunder:
fast ejendom,
bankindeståender,
værdipapirer,
gæld,
virksomhedsværdier,
pensioner,
forsikringer og øvrige aktiver.
Afhængig af, om der er udstedt proklama i boet, skal der udarbejdes de samme opgørelser som i et sædvanligt skiftet dødsbo, dvs. både åbningsstatus og boopgørelse. Er der ikke udstedt proklama, udarbejdes der ikke åbningsstatus.
I et sædvanligst skiftet dødsbo regnes skifterettens frister fra dødsdagen. Da dødsdagen i et skifte af et uskiftet bo i levende live, kan ligge flere år tilbage, anvendes datoen for anmodning om skiftet i stedet for dødsdagen.
Hvad omfatter et uskiftet bo?
Ved et skifte i levende live, skal værdien og omfanget af det uskiftede bo klarlægges.
Udgangspunktet er, at nettoformuen deles i to boslodder:
• én boslod til den længstlevende,
• én boslod til førstafdøde.
Har længstlevende et særskilt særeje, vil dette som udgangspunkt ikke indgå i delingen.
Et eksempel
Hvis den samlede nettoformue udgør 4 millioner kroner, vil boslodderne som udgangspunkt være:
• 2 millioner kroner til længstlevende
• 2 millioner kroner til førstafdødes bo
Førstafdødes boslod danner herefter grundlag for beregningen af den arv, som skal fordeles til arvingerne.
Hvordan fordeles arven?
Når førstafdødes boslod er opgjort, skal arven fordeles.
Fordelingen sker efter de regler, der var gældende på tidspunktet for førstafdødes død, medmindre der foreligger et testamente.
Dette kan få stor betydning.
Hvis førstafdøde f.eks. døde for mange år siden, kan andre arveregler være gældende end de regler, som gælder på tidspunktet for skiftet.
Findes der et testamente, skal testamentets bestemmelser naturligvis indgå i vurderingen.
Den konkrete beregning vil derfor ofte kræve en juridisk gennemgang af både familieforhold, testamenter og boets økonomiske sammensætning.
Et eksempel
Førstafdøde død i 2018. Afdøde var gift og der er 2 fællesbørn. Den efterlevende sidder i uskiftet bo, men ønsker at skifte i 2026. Arven efter afdøde deles med halvdelen til ægtefællen og den anden halvdel deles ligeligt imellem førstafdødes livsarvinger (fællesbørnene).
Hvis afdøde derimod er død i 2000 og det uskiftede bo skiftes i 2026 og der ikke er et testamente, vil ægtefællen arve 1/3 af boet efter afdøde og resten – 2/3 - deles ligeligt imellem afdødes livsarvinger (fællesbørnene).
Selv om resultatet bliver, at efterlevende ægtefælle samlet set beholder størstedelen af den samlede fællesformue, når førstafdødes livsarvinger modtager deres andel, kan arvens fordeling have stor betydning for både den efterlevende ægtefælle og arvingerne.
Hvad med pensioner og forsikringer?
Det er vigtigt at være opmærksom på, at pensioner og forsikringsordninger ikke nødvendigvis indgår i det uskiftede bo.
Mange pensionsordninger og livsforsikringer udbetales direkte til begunstigede personer – sædvanligvis den efterlevende ægtefælle - og skal derfor vurderes særskilt.
Disse forhold kan få væsentlig betydning for den samlede økonomi og bør altid undersøges nærmere i forbindelse med et skifte.
Bør du skifte dit uskiftede bo?
Der findes ikke ét entydigt svar på dette spørgsmål. Beslutningen om hvorvidt et uskiftet bo bør skiftes i levende lige eller ej, kan inddrage nogle af nedenstående betragtninger:
• forholdet mellem den efterlevende og førstafdødes arvingerne,
• fællesformuens størrelse,
• likvide beholdning og behov,
• afdødes testamentariske bestemmelser,
• og eventuelle planer om at indgå ægteskab.
Et skifte af uskiftet bo i levende live har økonomiske og arveretlige konsekvenser, men kan tillige have personlige konsekvenser.
Advokat Mette B. K. Ostenfeld anbefaler derfor, at man søger juridisk rådgivning inden beslutningen om skifte af uskiftet bo i levende live træffes.
Det er vigtigt, at den efterlevende ægtefælle overvejer om det giver mening og/eller kan lade sig gøre at skifte det uskiftede bo.
Ofte stillede spørgsmål
Kan man frivilligt skifte et uskiftet bo?
Ja. Den efterlevende ægtefælle kan til enhver tid vælge, at skifte det uskiftede bo.
Skal et uskiftet bo skiftes ved nyt ægteskab?
Ja.
Ønsker efterlevende ægtefælle at gifte sig igen, skal det uskiftede bo skiftes inden.
Kan arvingerne kræve skifte?
I visse situationer kan der opstå krav om skifte, eksempelvis hvis der er tale om misbrug af det uskiftede bo.
Er det nødvendigt at anvende advokat?
Det afhænger af boets størrelse og kompleksitet. Ved fast ejendom, virksomheder, særbørn eller uenighed mellem arvingerne vil professionel rådgivning ofte være en fordel, eller et krav.
oooOooo
Hos PrivatretsAdvokaterne rådgiver vi om uskiftet bo, privat skifte, dødsbobehandling, testamenter og arveretlige spørgsmål. Vi bistår gerne med rådgivning og skabe overblik over de juridiske og økonomiske konsekvenser, et skifte kan medføre, således at mulighederne er afklaret., samt det praktiske omkring selve bobehandlingen ved skiftet af det uskiftede bo, både ved skifte i levende live og ved længstlevendes død.
Du er velkommen til at kontakte os for en uforpligtende kort drøftelse af din situation på tlf. 45 23 00 20.